Historisk chance for iværksætteropsving forduftet

24.06.2022

Danmark er gået glip af 30.000 nye virksomheder, fordi vi ikke har formået at udnytte højkonjunktur med rekordlav ledighed til at sætte ekstra skub i iværksætteriet. Så det haster med at få gang i de politiske forhandlinger om at forbedre vilkårene for at stifte og drive virksomhed, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, i kronikken i Avisen Danmark.

Med en kedelig cocktail af europæiske bundrekorder og konkrete benspænd har regeringen misset en oplagt mulighed for at udnytte det økonomiske opsving og den historisk høje beskæftigelse til at få sat ekstra skub i iværksætteriet. Faktisk er det gået stik modsat – reelt set har vi tabt 30.000 potentielle nye iværksættervirksomheder på gulvet.

Samtidig er levealderen på danske virksomheder væsentlig kortere end gennemsnitligt i EU og andelen af selvstændige blandt de beskæftigede i Danmark er tæt på den laveste blandt de 27 EU-lande. Reelt har iværksætteriet stået stille i årtier og kun oplevet konjunkturopsving i årene op til finanskrisen, viser ny Ase-analyse.

Mens knap tre millioner er beskæftiget som lønmodtagere, har vi herhjemme kun cirka 217.000 iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende. Ved indgangen til 2020 var andelen af selvstændige blandt de beskæftigede blot 7,6 procent mod 8,4 procent tilbage i 2008. Det er langt færre end i øvrige EU-lande, viser opgørelsen.

Danmark er det EU-land med næst-færrest selvstændige blandt de beskæftigede – kun Tyskland ligger på samme lave niveau, mens gennemsnittet i de 27 EU-lande er hele 13,1 procent. Formåede vi at løfte Danmark op på det niveau ville hele 155.000 flere være selvstændige – svarede til at vi havde cirka 370.000 selvstændige i alt, viser analysen.

De aktuelle tal kolliderer med ellers sejlivede myter om, at Danmark er et stærkt iværksættersamfund. Politisk er der desværre ikke megen opmærksomhed på den kendsgerning, at få nystartede virksomheder og kort levetid er en farlig kombination. Men i takt med at den økonomiske krise i kølvandet af Ukraine-krigen, stigende inflation og energipriser indhenter os, bliver konsekvenserne mærkbare.

Udfordringen med det lave iværksætter-niveau forstærkes af, at levetiden for danske virksomheder er foruroligende kort sammenlignet med niveauet på EU-plan. Efter fem år er kun fire ud af ti stadig levedygtige, og allerede det første år er hver fjerde væk. Det er langt flere, der ikke overlever, end i de øvrige EU-lande. Derfor er det ekstra vigtigt, at der kommer gang i de politiske forhandlinger om, hvordan vi bedst fremmer lyst og motivation til at starte egen virksomhed.

Som samfund er det essentielt, at der er et stærkt iværksættermiljø, som skaber nye og levedygtige virksomheder. Ildsjæle med gode ideer skal rent faktisk føre dem ud i livet – og jo flere virksomheder, der skabes, jo større er sandsynligheden for at udvikle et solidt erhvervsliv. Det gavner fælleskassen, vores vækstmuligheder og de jobs, vi skal leve af.

Opsvinget er ovre, og fordi regeringen har siddet på hænderne, er der nu ekstra meget at indhente, hvis vi skal sikre vækst og arbejdspladser, også i de kommende år.

Regeringen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) har længe talt om, at den vil hjælpe iværksætteriet i gang, men intet er sket. I hvert fald ikke noget, der fremmer iværksætteriet. I stedet er der indført flere bump på vejen. Først og fremmest den kendsgerning, at det nu kræver 40.000 kroner at starte en virksomhed, hvor iderige sjæle tidligere kunne komme i gang for blot en enkel krone.

Det er et kolossalt benspænd for iværksætteriet i Danmark, at muligheden for at starte virksomhed på en nem og billig måde (IVS’erne) er afskaffet, så vi nu har Europas højeste kapitalkrav. Også øget revisionspligt og senest kravet om obligatoriske bogføringssystemer har været hæmmende og konkret øget presset på såvel iværksættere som mindre selvstændige erhvervsdrivende.

Sammen med en række organisationer har Ase peget på en model, hvor niveauet for at oprette en ny virksomhed skulle være omkring 6.000 til 8.000 kroner. Men desværre blæste de politiske vinde for et væsentligt højere niveau.

De nuværende 40.000 kroner har helt sikkert afholdt mange fra at komme i gang. Især for de unge kan beløbet virke nærmest uoverstigeligt, ligesom det kan have en social bias i forhold til, hvem der har råd til at stifte virksomhed. Skal vi igen have gang i iværksætteriet er det afgørende at forene seriøsitet med det muliges kunst, så det ikke bliver mantraet om, ingen må snyde, der endegyldigt kommer til at styre iværksætterpolitikken. Vi taler om mennesker, der forsøger at forsørger sig selv og drive en virksomhed, ja måske ovenikøbet skabe job for andre. Alligevel stigmatiseres de som nogen, der prøver at snyde eller mele egen kage.

Det er dræbende for iværksætterlysten på den måde at sætte brede bomme op, som rammer alle. Der er andre måder. Som samfund er vi så gennem-digitaliserede og har masser af data, vi kan trække på for at finde de mulige brodne kar og få fat i dem, der er ude på at udnytte systemet.

I stedet for mistro burde iværksættere snarere mødes med velvilje – også på tryghedsparameteret, hvor selvstændige i dag i dagpengesystemet stadig har ringere vilkår end lønmodtagere. Faktisk spiller den generelle sociale anseelse en afgørende rolle i forhold til motivation og lysten til at realisere iværksætterdrømmen. Grundlæggende er det ønsket om at få fod under eget bord, få mere personlig frihed, kunne bestemme selv, der driver den enkelte.

Det drive kan man ikke slå ned, heldigvis. Men i stedet for at forsøge, burde vi som samfund stimulere iværksætterkulturen. Fjerne barriere og sætte iværksætteri på skoleskemaet. Der er mange veje at gå. Lad os komme i gang. Opsvinget er ovre, og fordi regeringen har siddet på hænderne, er der nu ekstra meget at indhente, hvis vi skal sikre vækst og arbejdspladser, også i de kommende år.

Se kronikken her: