Videre til indhold

Entrepriseformer i byggeriet

Skal du opføre, ombygge eller renovere en bygning eller et anlæg til brug for din virksomhed, eller er du entreprenør og ejer af en entreprenørvirksomhed? I denne artikel et overblik over forskellige entrepriseformer og kontrakter, som du kan indgå i forbindelse med et byggeprojekt. 

Publiceret: 17. december 2025

Hvad er en entreprisekontrakt? 

En entreprisekontrakt er en kontrakt, der sædvanligvis indgås mellem en bygherre (den, der ønsker entreprisen udført mod betaling), og en entreprenør (den håndværker, der udfører arbejdet for en bygherre mod betaling).  Der findes forskellige entrepriseformer afhængigt af, hvad bygherrens behov og ønsker er.
 

Fagentreprise 

Mange entrepriser er karakteriseret ved, at flere faggrupper, med hver deres speciale, skal udføre opgaver, for at bygningen er opført (en murer til opførelse af facader, en VVS’er til kloakarbejdet, en maler til malerarbejdet, en elektriker til elarbejdet, m.v.). Ved en fagentreprise indgår en bygherre en kontrakt med hver enkelt faggruppe, som alle udfører et stykke arbejde uafhængigt af hinanden. Det er derfor bygherren, som står for at indhente tilbud, skaffe tilladelser og udforme tegninger. 

Denne entrepriseform er krævende for bygherre at koordinere, fordi bygherren løbende skal sikre sig, at hver faggruppes arbejde udføres sådan, at faggrupperne ikke går i vejen for hinanden, og hver især kan udføre sine arbejder til den aftalte tid. 

Et billede, der indeholder skærmbillede, design

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

Hovedentreprise 

Hvis en bygherre ønsker at lette det administrative arbejde omkring koordinering og indgåelse af kontrakter med forskellige entreprenører, kan det være en fordel at benytte sig af en hovedentreprise. 

Ved denne entrepriseform indgår bygherren en aftale med én entreprenør, som påtager sig ansvaret for den samlede entreprise, enten ved selv at udføre (en del af) entreprisen samt koordinere med eventuelle underentreprenører, som hovedentreprenøren antager. Det bliver derfor hovedentreprenørens opgave at sikre sig, at tingene bliver udført til den rette tid og på den korrekte måde og til den aftalte pris.  

Bygherren (og eventuelle rådgivere) har fortsat ansvaret for at indhentede nødvendige godkendelser til, at opgaven kan gå i gang, samt at gennemarbejde projektmaterialet. 

En hovedentreprenør udfører nødvendigvis ikke alle opgaver selv, men kan som en del af sin opgave hyre underentreprenører. Den enkelte underentreprenør arbejder derved for hovedentreprenøren og skal blot udføre en del af den samlede opgave. Det er hovedentreprenørens opgave at holde styr på kontrakter med underentreprenører(fagentreprenører), budget, tidsplan og koordinering af byggearbejdet. 

Ved en hovedentreprise er det en fordel, at bygherre blot skal rette henvendelse til hovedentreprenøren, hvis han opdager fejl eller uoverensstemmelser med den aftalte opgave. Hovedentreprise inkluderer dog ikke et uafhængigt tilsyn, og bygherren kan derfor med fordel antage en uafhængig professionel tilsynsføre, og lade vedkommende varetage tilsynet af entreprisen. 

Et billede, der indeholder skærmbillede, design

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

Underentreprise 

Det er normalt, at en entreprenør hyrer andre entreprenører for at kunne udføre den aftalte entreprise. I et sådant tilfælde taler man om en underentreprise. Et eksempel kunne være en hovedentreprenør, som indgår aftale med en underentreprenør om at male alle indvendige vægge eller anlægge have. Underentreprenøren har herved påtaget sig en forpligtelse overfor hovedentreprenøren og skal arbejde for ham. 

Der kan anvendes underentreprenører ved både hovedentreprise, fagentreprise og totalentreprise. En underentreprenør kan også hyre sin egen underentreprenør til at udføre opgaver på sine vegne. Bygherren vil på samme måde, som ved en hovedentreprise, blot rette henvendelse til den hovedentreprenør han oprindeligt har indgået aftale med, hvis han opdager fejl eller uoverensstemmelser med den aftalte opgave. 

Et billede, der indeholder skærmbillede, design

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

Totalentreprise 

En anden meget anvendt entrepriseform ved opførelsen af et nyt hus, er en totalentreprise. Ved denne entrepriseform indgår bygherren kontrakt med et firma, som skal stå for alle opgaver. Totalentreprenøren har derefter til opgave at hyre fagfolk ind, styre økonomi og tidsplan samt skaffe de nødvendige tilladelser. Forskellen fra hovedentreprisen er derfor, at bygherren ikke selv skal skaffe tilladelse til f.eks. at opføre en ny garage eller ombygge kælderen. 

Hvis bygherren opdager fejl eller uoverensstemmelser med den aftalte opgave, skal han ligeledes blot rette henvendelse direkte til totalentreprenøren.  En totalentreprise må derfor anses for den mindst komplicerede og krævende for bygherren, men inkluderer (ligesom hovedentreprise) ikke uvildigt tilsyn over de udførte arbejder, og bygherren kan derfor med fordel indgå aftale med en professionel tilsynsfører, der kan varetage tilsynet.

Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.

Hjælp os til at blive bedre

Fandt du det, du søgte?