Få styr på reglerne om brug af cookies på dit website

Andre cookies sættes med henblik på indsamling af oplysninger, som kan anvendes til analyse, statistik eller markedsføring. Disse kaldes ofte tracking cookies, da de bruges til at følge brugerens adfærd på tværs af hjemmesider.

Mange tracking cookies er tredjepartscookies, dvs. de sættes af en anden aktør end den hjemmeside, brugeren besøger – fx Google eller Facebook. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle tredjepartscookies nødvendigvis bruges til tracking, og at tracking også kan ske via førstepartscookies.  

Du kan her læse nærmere om reglerne, og til sidst i artiklen finder du 7 gode råd om brugen af cookies. 

Hvad siger cookiebekendtgørelsen? 

Reglerne om cookies findes i cookiebekendtgørelsen, som stiller krav til, at du skal indhente samtykke samt informere dine besøgende, når du lagrer eller får adgang til oplysninger i dine besøgendes terminaludstyr (computer m.v.). Reglerne danner blandt andet baggrund for det cookiebanner, som du møder, når du besøger en given hjemmeside, og som du måske også selv har implementeret. 

Om samtykke gælder ifølge disse regler, at samtykket skal være informeret, frivilligt, specifikt og aktivt. Det betyder, at brugeren skal have adgang til klare oplysninger om formålet med cookies, og aktivt vælge at acceptere dem – fx ved at klikke "Accepter" i et banner. Forudafkrydsede felter eller passiv accept (fx ved blot at fortsætte på siden) er ikke tilstrækkeligt. 

Men der kan udover cookiebekendtgørelsen også være anden lovgivning, som kommer i spil alt afhængigt af, hvad cookierne foretager sig, hvilken type af data der indsamles, og hvad du skal anvende den indsamlede data til.
 

Er du opmærksom på GDPR-lovgivningen, når du indhenter data om dine besøgende via cookies? 

Som oftest anvendes tredjepartscookies til indsamling af persondata og øvrige personhenførbare data om dine besøgende. Denne data kan anvendes med henblik på direkte markedsføring over for de besøgende via andre digitale og sociale medier. Dette kender vi som ”targeting banners”, ”behavioral marketing” og ”advertising marketing”. Når det drejer sig om denne type markedsføring, kommer reglerne i GDPR (databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven) i spil, da cookierne indsamler, lagrer og behandler personoplysninger, som kræver et informeret samtykke. Du skal derfor sørge for, at du får samtykke fra dine besøgende på hjemmesiden, hvis du gør brug af denne type markedsføring. 

Samtykket skal leve op til kravene i GDPR-lovgivningen, hvilket indebærer, at du skal dokumentere, at samtykket er givet, og give brugeren mulighed for nemt at trække det tilbage. Du bør også sikre, at samtykke indhentes separat for forskellige formål – fx statistik, markedsføring og funktionelle cookies. 

Markedsføringsloven kan spænde ben for brugen af ”elektronisk post” 

Udover reglerne i GDPR kan markedsføringsloven også komme i spil, da der er regler om, at du skal have et samtykke, hvis du markedsfører dig via elektronisk post (markedsføringslovens § 10). Elektronisk post skal forstås meget bredt. Det kan være nyhedsmails, direct messages, ”inviter til side” og mange andre digitale markedsførings funktioner. 

Netop Facebook-funktionen ”inviter til side” har Forbrugerombudsmanden tilbage i 2018 vurderet til at være omfattet af markedsføringslovens forbud mod uanmodede elektroniske henvendelser. Det vil sige, at det bliver betragtet som spam, da selve notifikationen, som brugeren modtager fra dig som erhvervsdrivende anses for at være elektronisk post, som modtageren ikke har givet sit samtykke til at modtage. 

Det vil sige, at du ikke må invitere andre til at synes godt om din Facebookside, medmindre du har et samtykke hertil. 

Det er derfor vigtigt, at du vurderer din markedsføringsstrategi, og hvilke digitale markedsføringsmuligheder du vil benytte dig af, når du udformer din cookiepolitik og indhenter samtykke, da strategien og de digitale muligheder ofte hænger sammen med dine cookies, og dermed lovgivningen.