Hvad er en fagforening?

Hvis du gerne vil sikres bedst muligt når det gælder din arbejdssituation, er en fagforening måske noget for dig.

En fagforening er en forening, der er sat i verden for at skabe de bedste vilkår for dig, der er i arbejde – uanset om du er lønmodtager eller selvstændig.

Fagforeningen tilbyder dig rygdækning og rådgivning hos specialister i løn- og arbejdsforhold og hjælper dig, så du ikke står alene, når du har spørgsmål omkring bl.a. arbejdsforhold, ansættelse og opsigelse.

Fagforeningen kan hjælpe med at skaffe dig optimale forhold inden for bl.a. løn, uddannelse og arbejdsforhold på arbejdspladsen. 

Sådan skifter du fagforening

 

Forskellige typer af fagforeninger

Det er helt op til dig, hvilken fagforening du skal vælge. Der er mange at vælge imellem, så hvilken den bedste for netop dig?

Nogle fagforeninger er brancheopdelte og fagspecifikke, mens andre er tværfaglige fagforeninger. For at være medlem af en fagspecifik a-kasse skal du være beskæftiget inden for den branche, fagforeningen understøtter, mens du kan melde dig ind i en tværfaglig fagforening, uanset typen af ansættelse og erhverv. Ases fagforeninger er en tværfaglig fagforening. Her er alle velkomne.

Ase Lønmodtager er fagforeningen for dig, der er lønmodtager. Ase Lønmodtager er en uafhængig, tværfaglig fagforening, hvor du får adgang til professionel juridisk rådgivning i forbindelse med din ansættelse fx gennemgang af ansættelseskontrakt, uenigheder ved opsigelse, ændrede arbejdsforhold og lignende. Ligesom vi kan hjælpe dig, hvis du kommer ud for en arbejdsskade.

Læs mere om Ase Lønmodtager her

Alle Ases aktiviteter er uafhængige af partipolitiske, faglige og religiøse interesser.