Online kurser - Styrk din jobsøgningsproces her - Ase

Online kurser

Vores online kurser, der varer fra 45-60 minutter, sætter spot på forskellige aspekter af jobsøgningsprocessen. Du deltager i undervisningen hjemme foran din skærm, hvor vores live-underviser vil give dig nye tips og ideer. Du vil senest dagen før afholdelsen modtage en mail med et link til online kurset.

Vores online kurser er gratis, når du er medlem af ase.

 

Inspirerende online kurser

Er du på jagt efter et nyt job? Trænger du til nye udfordringer, men har svært ved at sætte ord på dine kompetencer og færdigheder? Har du planer om at skifte karriere og er det mange år siden du enten har skrevet et CV eller en ansøgning? Eller er du måske en af dem, som drømmer om at blive din helt egen chef?

Uanset hvilken situation du står i, tilbyder vi vores medlemmer hos Ase inspirerende online kurser helt gratis, så du kan blive godt klædt på gennem hele jobsøgningsprocessen.

Sådan foregår vores online kurser

Hos Ase har vi et stort udbud af gratis online kurser. Vi tilbyder blandt andet kurser, som giver dig indsigt i hvad der er vigtigt at fokusere på i hele jobsøgningsprocessen og giver dig samtidigt også en håndfuld værktøjer, som gør det nemmere for dig at navigere på jobmarkedet. Vi afholder hver måned mange spændende kurser inden for brugen af LinkedIn, generel viden om opstart af egen virksomhed samt hvordan du forbereder dig bedst muligt til din jobsamtale og jobsøgningsprocessen generelt.

Vores online kursus er i form af et webinar og varer typisk mellem 45-60 minutter. Du deltager i undervisningen i dit eget hjem foran din skærm, hvor vores professionelle live-undervisere deler ud af deres råd, tips og gode ideer.

Der er ofte mellem 70-100 deltagere til vores online kurser, og bestræber os på at have to undervisere til stede. Alle vores kurser er gratis, når du er medlem og kan bruges både af dig som er ledig, under uddannelse eller i job, uanset hvor meget eller lidt erfaring du har. Du skal ikke lade dig skræmme af antallet af deltagere, der er både mulighed for at stille spørgsmål undervejs eller i slutningen af kurset. Brænder du inde med flere spørgsmål har du altid mulighed for at kontakte en af vores job- og karrierekonsulenter for yderligere råd og sparring. Alle vores online kurser afholdes altid på dansk medmindre andet er angivet i beskrivelsen.

Så hvad venter du på?

Snup en kop kaffe og tag en pause fra hverdagens trummerum og deltag i et af vores gratis onlinekurser uanset om du er ledig, under uddannelse eller i job. Måske har du behov for ny inspiration til, hvordan du bruger LinkedIn og dit netværk mest optimalt eller hvordan du skriver en ansøgning. Uanset hvad er vi hos Ase sikker på, at du vil gå derfra med en god portion inspiration og gå-på-mod til jobsøgningsprocessen, din kommende MUS eller lønsamtale.

Tilmelding er nødvendigt for at kunne deltage i kurserne, da der er et begrænset antal pladser - du tilmelder dig nemt under det kursus du er interesseret i. Herefter vil du dagen før modtage en mail med et link, som giver dig adgang til onlinekurset.

Få adgang til kurser som medlem

Som medlem af Ase kan du helt gratis dygtiggøre dig gennem vores mange forskellige online kurser, uanset om du vil blive bedre til at bygge dit cv op eller skrive uopfordrede ansøgninger. Er du gået helt i stå med din ansøgning, eller mangler du blot inspiration til hvordan du skal gribe hele jobsøgningsprocessen an, kan du kontakte en af vores dygtige jobkonsulenter for personlig jobsparring.

Hvis du er medlem af vores fagforening, kan du få råd og sparring med vores job- og karrierekonsulenter uanset hvilken situation du befinder dig i - og du kan nemt kontakte os her.

Hvis du kun er medlem af a-kassen (og ikke fagforeningen), skal du være ledig eller i en opsigelsesperiode.

Er du endnu ikke medlem og vil du have del i alle vores spændende jobsøgningskurser online og personlig jobsparring, kan du nemt og hurtigt blive medlem af Ase her.

Er du i tvivl om vores onlinekurser er noget for dig? Se vores mange tilbagemeldinger på vores online kurser og webinar skrevet af vores medlemmer på Trustpilot.