Hvad skal jeg have i løn?

Spørgsmålet ”Hvad skal jeg have i løn?” er svært at svare præcist på. Det afhænger af mange forskellige faktorer, herunder ens branche, uddannelse og erfaring. Det kan også afhænge af, hvorvidt man er omfattet af en overenskomst, og om man eventuelle personalegoder, som ikke direkte afspejles i ens gage. Ase kan hjælpe med at give indsigt i de forhold, der har betydning, når ens løn bliver fastlagt.

Løn med og uden overenskomst

Hvis der er en overenskomst på ens arbejdsplads, ligger lønniveauet typisk fast. Overenskomster kan have mulighed for individuelle tillæg – dette varierer fra overenskomst til overenskomst.

Hvis der ikke er overenskomst på ens arbejdsplads, er der frie rammer i forhold til lønnen. Det er almindeligt at tage udgangspunkt i den overenskomstmæssige løn som dækker ens arbejdsopgaver. Hvis ens arbejdsgiver mener, at ens løn skal være mindre end områdets overenskomstmæssige løn, anbefales det at kontakte Ase for vejledning.

Hvorfor er en overenskomst fordelagtig?

Hvis man arbejder inden for et arbejdsområde, hvor der er overenskomst, er der typisk fastsat en nedre grænse for din løn – en såkaldt overenskomstmæssig mindsteløn. Overenskomsten er altså med til at sikre mindstelønnen, men der vil være mulighed for at aftale højere løn, end hvad overenskomsten angiver.

Overenskomsten vil typisk også sikre ekstra goder, som ikke blot er løn. Dette kan være højere pension, bedre betaling under barsel, feriefridage, frihed på bestemte dage.

 

Undtagelser

Visse medarbejdere og arbejdspladser har særlige forhold, som har betydning på lønnens størrelse. Det gælder bl.a.

  • Offentligt ansatte
  • Ansatte i løntilskud/jobrotation/seniorjob/fleksjob
  • Private dagplejere
  • Familieplejere
  • Vikarer
  • Freelancere
  • Elever og lærlinge (også voksenlærlinge)

Hvis ens arbejde hører under ovenstående kategorier, så kontakt Ase for nærmere rådgivning omkring ens løn og muligheder.

Personalegoder

De eventuelle personalegoder, som man har til rådighed, kan med fordel betragtes som en del af ens løn. Det er dog vigtigt at have for øje, at man oftest skal betale skat af ens personalegoderne. Dette kan eksempelvis være:

  • Computer, internet og telefon
  • Bil
  • Kost og logi
  • Uddannelse
  • Fri bolig
  • Sundhedsydelser (evt. sundhedsforsikring)
  • Aviser, tidsskrifter, medielicens
  • Gaver
  • Fritidsbolig og/eller lystbåd
  • Bruttolønsordning

 

Læs mere om beskatning af ens personalegoder på Skats hjemmeside.

Hvilke løntyper findes der?

Der er forskellige måder at optjene løn på og dermed også flere typer af løn. Man kan blive betalt på time-, uge- eller månedsbasis, få fast løn, provisionsløn og bonus. Nogle modtager løn som akkordløn - en aftalt betaling for udførelsen af en specifik opgave.

fast månedsløn

Funktionærer får typisk en fast månedsløn. Den bliver som regel udbetalt den sidste hverdag i en måned og kan være enten forud- eller bagudbetalt.

Ikke-funktionær ansatte kan dog også få en fast månedsløn – oftest nævnes man som værende funktionær-lignende ansat i disse tilfælde.

fast timeløn

Afregning af løn efter timeløn betyder, at lønnen betales for de antal timer, man reelt har arbejdet. Lønnen bliver gerne udbetalt hver 14. dag, men kan også være månedsvis, men med en skæv lønperiode.

Der er en del erhverv, hvor det typisk afregnes efter timeløn.
Det er en udbredt misforståelse, at hvis man er timelønnet, så kan man ikke være funktionær. Dette er ikke korrekt, da status som funktionær afhænger af ens arbejdsopgaver.

provisionsløn

Hvis man arbejder som sælger eller er ansat i forsikringsbranchen, får man typisk provisionsløn; en løn, hvis størrelse bestemme af, hvor meget man personligt omsætter for. Jo mere man sælger, jo højere løn får man udbetalt.

Hvis man er ansat med provisionsløn, er det en god idé at aftale en minimumsløn/garantiløn med ens arbejdsgiver, så man er sikret en bestemt løn hver måned.

akkordløn

Hvis din løn afhænger af, hvor meget du og/eller dit sjak når at arbejde, er du på akkordløn. Det gør sig ofte gældende for håndværkere og ansatte i produktionsvirksomheder. Jo mere du arbejde, jo mere får du i løn.

bonus

Visse ansættelsesforhold giver mulighed få bonusbetaling ud over ens faste løn. Det gør sig typisk gældende i produktionsvirksomheder og/eller i virksomheder, hvor man får en fast timeløn, men det kan også forekomme i andre typer virksomheder.

Bonussen afhænger gerne af ens egen arbejdsindsats, men kan også være en bonus for afdelingens præstation. En bonus kan blive udbetalt hver måned, hvert kvartal eller hvert halve år – det afhænger af bonusaftalen.

jobløn

Hvis man får jobløn/funktionsløn, er man typisk ansat som leder eller mellemleder. En del funktionærer ansættes typisk også på joblønsordning.

Løntypen betyder, at ens faste løn er højere, eller at man får et løntillæg - til gengæld skal man færdiggøre ens opgaver, også selvom det medfører timer udover hvad der er aftalt i ansættelseskontrakten.

Når man får jobløn, er udgangspunktet, at man ikke får mulighed for afspadsering og overarbejdsbetaling. Dette vil skulle aftales i ens ansættelseskontrakt, hvis det er tilfældet.

endnu ikke medlem?

bliv medlem