Hvad er personalegoder

Udgifterne til medarbejdernes fleksible lønpakker kan blive omfattende for arbejdsgiveren, og medarbejderen betaler derfor ofte godet ved en nedgang i kontantlønnen (bruttolønsordning). De omkostninger arbejdsgiveren har ved erhvervelsen af personalegodet bliver således i bruttolønsordningen modsvaret af en nedgang i medarbejderens bruttoløn.

Værdien af personalegodet fratrækkes i medarbejderens løn før skat, hvorved medarbejderen opnår en skattebesparelse, såfremt godet er skattefrit eller beskattes fordelagtigt.

Læs bl.a. beskrivelse af personalegodernes forskellige beskatningsformer, herunder:

• Skattefri personalegoder.
• Personalegoder omfattet af bagatelgrænsen på 7.300 kr. (2025), for goder til brug for arbejdet.
• Personalegoder omfattet af en standardiseret værdiberegning.
• Skattepligtige goder (bagatelgrænse på 1.400 kr. (2025) for mindre personalegoder).
• Rabatordninger.

Skattefrie personalegoder

Skattefri personalegoder er goder uden væsentlig værdi, der stilles til rådighed på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Arbejdsgiveren kan tilbyde en række skattefri personalegoder, f.eks. tilskud til kaffe, te og sodavand, kantineordninger etc.

Eksempler på skattefri personalegoder:

• Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader.
• Studierejser.
• Julegaver til en værdi af maksimalt 1.000 kr. (2025).
• Jubilæumsgratialer, når bundgrænsen på 8.000 kr. ikke overstiges.
• Fri parkeringsplads ved arbejdspladsen.

Skattefri personalegoder skal ikke indberettes af arbejdsgiveren.

Personalegoder omfattet af bagatelgrænsen på 7.300 kr. for goder til brug for arbejdet

Personalegoder omfattet af bagatelgrænsen på 7.300 kr. (2025) er goder, som hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Medarbejdere som modtager personalegoder omfattet af denne bagatelgrænse skal alene beskattes, når værdien af goderne til sammen overstiger grænsen på 7.300 kr. (2025). Overskrides bagatelgrænsen beskattes den samlede værdi af årets personalegoder som B-indkomst.

Eksempler på goder omfattet af bagatelgrænsen:

• Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning.
• Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, fx i forbindelse med overarbejde.
• Fri avis til brug for arbejdet.
• Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter.
• Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse.
• Frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som anvendes privat ud over befordringen mellem hjem og arbejde, jf. reglerne om bortfald af befordringsfradraget.
• Kreditkortordninger.
• Beklædning som i overvejende grad anvendes i arbejdstiden med arbejdsgiverens logo.

Personalegoder omfattet af denne bagatelgrænse skal ikke indberettes af arbejdsgiveren, uanset om den samlede værdi overstiger beløbsgrænsen. Det er derimod medarbejderen, som skal selvangive værdien af personalegoderne omfattet af bagatelgrænsen, såfremt beløbsgrænsen overskrides.

Medarbejderen bliver alene beskattet, hvis værdien af personalegodet kan henføres til den pågældende medarbejder. 

Personalegoder omfattet af en standardiserede værdiberegning

Beskatningen af personalegoder sker som hovedregel med et beløb svarende til markedsværdien. Enkelte personalegoder beskattes efter en fast sats/en standardiseret værdiberegning.

Den skattepligtige værdi af fri bil opgøres f.eks. til 22,5 pct. af bilens værdi. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr. Herudover tillægges den faktiske udgift til den grønne ejerafgift (med 700% i 2025)

For nye biler nedsættes beregningsgrundlaget efter 36 måneder ejertid til 75% af bilens værdi, mens beregningsgrundlaget for biler som er indkøbt 36 måneder efter første indregistrering er den faktiske købspris (dog minimum 160.000 kr.)

Eksempler på goder omfattet af den standardiserede værdiberegning:

• Fri bil
• Fri sommerbolig
• Fri helårsbolig
• Fri telefon

Personalegoder omfattet af en standardiserede værdiberegning skal indberettes af arbejdsgiveren.

Skattepligtige personalegoder

(Bagatelgrænsen på 1.400 kr. for mindre personalegoder).

Skattepligtige personalegoder beskattes hos den enkelte medarbejder, såfremt den samlede værdi af goderne på årsbasis overstiger 1.400 kr. (2025). Værdien af en eventuel julegave fra arbejdsgiveren medregnes ved opgørelsen af godernes samlede værdi. Overstiges beløbsgrænsen, skal medarbejderen beskattes af den samlede værdi af alle modtagne skattepligtige goder. En skattefri julegave medregnes derfor ved opgørelsen af beløbsgrænsen, men beskattes ikke efterfølgende.

Beskatningen af personalegoder sker som hovedregel med et beløb svarende til markedsværdien.

Arbejdsgiveren skal indberette skattepligtige personalegoder, som hver for sig har en værdi på over 1.400 kr. (2025).

Rabatordninger

Ansatte som får rabat ved køb af arbejdsgiverens varer beskattes kun, når modtageren opnår en rabat, der overstiger arbejdsgiverens avance. Medarbejderen skal således beskattes, når deres købspris er under virksomhedens købspris eller omkostninger ved at producere varen.

Er medarbejderens købspris under virksomhedens omkostninger, skal personalegodet indberettes af arbejdsgiveren. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at arbejdsgiveren alene skal indberette personalegoder, som hver for sig har en værdi på over 1.400 kr. (2025).

Kontantlønnedgang (bruttolønsordning)

Medarbejderen og arbejdsgiveren kan indgå en frivillig aftale om kontantlønnedgang (bruttolønsordning). Ved en bruttolønsordning går den ansatte ned i bruttoløn mod til gengæld at modtage personalegoder. Lønnedgangen medfører, at arbejdsgiveren kan tilbyde personalegoder uden yderligere omkostninger.

De faktiske udgifter til personalegoder kan som udgangspunkt fratrækkes i den skattepligtige indkomst ud fra en lønomkostningsbetragtning.

Bruttotræk kan aftales på alle personalegoder, men der opnås kun skattemæssige fordele, når bruttotrækket kombineres med personalegoder, der enten er skattefrie, eller som beskattes med en fordelagtig lav værdi.

En række kriterier skal alle være opfyldt for, at skattemyndighederne accepterer en bruttotrækordning.

Kriterierne er opstået gennem retspraksis og er:

• Aftalen om lønnedgang skal være en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
• Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
• Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
• Arbejdsgiver skal bære en økonomisk risiko ved ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
• Arbejdsgiveren skal erhverve godet og stille det pågældende gode til rådighed for arbejdstageren.
• Der skal være tale om en frivillig aftale.
• Arbejdstageren skal have mulighed for at udtræde af ordningen.
• Det er tilladt at opretholde det hidtidige niveau for pensionsbidrag og beregning af feriepenge berøres ikke af ordningen.
• Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
  
  

Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Azets.