Forholdet mellem vedtægter og ejeraftaler

I forening med selskabsloven udgør vedtægter og ejeraftaler det selskabsretlige regelhierarki, som samlet regulerer ejernes indbyrdes ejerskab. En ejeraftale er – medmindre bestemmelserne i ejeraftalen også er indarbejdet i vedtægterne – ikke bindende for selskabet, men alene for parterne i ejeraftalen, hvorfor denne håndhæves civilretligt. Selskabsloven har den højeste rang i det selskabsretlige hierarki, efterfulgt af selskabets vedtægter, og til sidst eventuelt indgåede ejeraftaler. Dog kan det aftales internt mellem ejeraftalens parter, at ejeraftalen skal have forrang mellem kapitalejerne i tilfælde af eventuelle uoverensstemmelser. Dette har ligeledes alene civilretlig virkning mellem parterne og ikke selskabsretlig betydning. 
 

Forskellene på vedtægter og ejeraftaler 

Overordnet kan det fremhæves, at vedtægter er et krav for, at man kan stifte et selskab, hvorimod en ejeraftale er frivillig og kun relevant, hvis et selskab har to eller flere ejere, og man ønsker at regulere dette indbyrdes forhold mellem ejerne. 

En betydelig forskel på vedtægter og ejeraftaler er, at vedtægter skal være offentligt tilgængelige, hvorimod der ikke stilles samme et krav til ejeraftaler – tværtimod vil der ofte være bestemmelser i en ejeraftale, som pålægger kapitalejerne fortrolighed om aftalens eksistens og indhold. Herudover er der den forskel, at vedtægter kan håndhæves selskabsretligt, hvilket kan ske på selskabets generalforsamling, og ligeledes vil vedtægter være gældende over for senere erhververe af kapitalandele i selskabet. Herimod kan en ejeraftale alene håndhæves civilretligt og kun mellem ejeraftalens parter. 
 

Skal det stå i ejeraftalen eller vedtægten? 

På baggrund af ovenstående er det tydeligt, at der både er fordele og ulemper ved nogle af bestemmelserne i henholdsvis vedtægter og ejeraftaler. En problematik kan for eksempel opstå, hvis man i en ejeraftale indfører en bestemmelse om, at ejerkredsen på selskabets generalforsamling ikke må stemme for, at der skal udbetales udbytte. I sådan et tilfælde vil det nemlig ikke være muligt at håndhæve en sådan beslutning på generalforsamlingen, hvilket resulterer i, at ejerkredsen kan stemme for, at der skal betales udbytte. Da vil man i stedet være nødsaget til at rejse et civilretligt erstatningskrav mod den del af ejerkredsen, som har misligholdt ejeraftalen. 

Såfremt bestemmelsen havde været indført i selskabets vedtægter, ville man derimod kunne have håndhævet bestemmelsen på generalforsamlingen, hvorefter beslutningen om udbetaling af udbytte kunne have været afværget. 

En bestemmelse i en vedtægt kan imidlertid være uhensigtsmæssig i visse situationer. Som eksempel kan nævnes, hvis ejerkredsen ønsker at have en forkøbsret til hinandens kapitalandele til en forhåndsbestemt pris, i tilfælde af at en kapitalejer ønsker at sælge sine kapitalandele.  

Hvis en sådan bestemmelse placeres i vedtægterne, vil prisen være offentligt tilgængelig, da vedtægterne er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Det kan afskrække potentielle købere, fordi de kan se, at ejerkredsen har ret til at købe til en lavere, fastsat pris. Derfor er det typisk mere hensigtsmæssigt at regulere pris og vilkår for forkøbsretten i en ejeraftale, som ikke er offentlig. På den måde kan man bevare fortrolighed om de konkrete vilkår, samtidig med at man undgår at begrænse tredjemands interesse i at afgive bud.  

I visse tilfælde kan det være en fordel, at der eksisterer en bestemmelse om et bestemt punkt i både selskabets vedtægter samt i ejeraftalen. Ved en sådan konstruktion vil det ofte være således, at selskabets vedtægter kort berører det pågældende punkt, hvorefter det uddybes yderligere i en ejeraftale. 

Et eksempel herpå er, at det kan være angivet i vedtægterne, at der er forkøbsret til kapitalandelene, hvorefter ejeraftalen præciserer, hvilken kurs forkøbsretten kan udøves til. Hermed vil omverdenen være i stand til at se, at der foreligger en bestemmelse om forkøbsret, men det er ikke synligt, hvorledes den kan udøves. Ligeledes vil forkøbsretten kunne håndhæves både selskabsretligt og civilretligt. 
 

Senere ændringer 

Når der skal tages stilling til, hvorvidt en bestemmelse skal indføres i en ejeraftale eller i selskabets vedtægter, kan det yderligere indgå i overvejelserne, om bestemmelsen senere kan fjernes eller ændres. 

Hvis bestemmelsen er placeret i selskabets vedtægter, og denne senere skal fjernes eller ændres, vil det som udgangspunkt kræve, at der træffes beslutning herom på selskabets generalforsamling med 2/3 stemmeflertal. Dette følger af selskabslovens regler om vedtægtsændringer 

Herimod vil en ændring af en bestemmelse i en ejeraftale alene kræve, at ejeraftalens parter aftaler, at bestemmelsen ændres. Dermed vil der som udgangspunkt være mere smidighed, hvis bestemmelsen er placeret i en ejeraftale, og parterne desuden er enige om en ændring heraf.  
 

Opsummering 

På baggrund af de ovenfor anførte problemstillinger er det vigtigt, at man er opmærksom på, at der er forskellige retsvirkninger og håndhævelsesmuligheder, afhængigt af om en bestemmelse placeres i selskabets vedtægter eller i en eventuel ejeraftale. Hvis dette ikke på forhånd er afklaret tilstrækkeligt, kan det resultere i uhensigtsmæssige konsekvenser. 

Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.