Juridisk rådgivning om ansatte

Der kan opstå mange spørgsmål, når du som selvstændig skal ansætte din første medarbejder eller har medarbejdere ansat. I de tilfælde er det en fordel at kende lovgivningen eller have direkte adgang til jurister, der gør.

Vi tilbyder professionel telefonisk rådgivning, hvor du kan få svar på alle de spørgsmål, der vedrører forholdet mellem dig og dine medarbejdere. Den eneste betingelse for at benytte den telefoniske rådgivning er, at du er medlem af foreningen Ase Selvstændig.

Kend dine juridiske rettigheder og begrænsninger for ansatte

Vores jurister guider dig gennem ansættelsesforholdet fra start til slut. Du får hjælp til at udforme ansættelseskontrakten og vi hjælper dig til at håndtere de problemstillinger, der vil opstå i løbet af en ansættelse, eksempelvis hvis medarbejderen bliver syg, skal holde ferie eller du er nødt til at give din medarbejder en advarsel. Vi rådgiver dig også i en afskedigelsessituation og afdækker eventuelle risici ved opsigelsen og vi skriver opsigelsen for dig. Vi hjælper kort sagt med alt, hvad der berører dine medarbejdere.

Telefonisk juridisk rådgivning

Har du spørgsmål til ansættelse eller arbejdsforhold, som berør dine medarbejdere; barsel og orlov, afskedigelse, ansættelse af ny medarbejder, medarbejdersamtaler og personalepolitik, så kan vi hjælpe dig med juridiske svar.

Ring til os, hvis du er i tvivl om noget på telefon 7013 7013.

Dit ansvar som arbejdsgiver

I det øjeblik du får en medarbejder, bliver du leder - og det forpligter. I dagligdagen vil du stå med en masse forskellige ledelsesmæssige udfordringer og opgaver. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan leve op til dit personaleansvar som leder, hjælper vores rådgivere dig med at klæde dig bedre på til opgaven, når der du skal tage svære beslutninger.

Vi vejleder dig og hjælper med skriftlig bistand i forbindelse med blandt andet:

  • Rekruttering
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter
  • Medarbejdersamtaler ved fravær og sygdom
  • Håndtering af medarbejderes graviditet og barsel
  • Personalehåndbog og personalepolitikker
  • Påtaler og advarsler
  • Opsigelser, fratrædelsesaftaler og bortvisninger

Gratis e-bog med fokus på dine ansatte

Hvordan motiverer og inspirerer du dine medarbejdere? At have ansatte er ofte mere krævende end man tror. Hent vores e-bog, og få gode råd og vejledning om både ansættelse og ledelse af (nye) medarbejdere.

download her

endnu ikke medlem?

bliv medlem