Juridisk hotline

Få juridisk rådgivning til både dig selv og dit barn under 21 år, der har et fritids- eller studiejob. Vi hjælper jer med alt i forbindelse med ansættelse, kontrakt, ferieregler, overenskomst, sikkerhed, opsigelse m.m.

Når du har brug for hurtig, juridisk hjælp om dit eget job eller dit barns job, kan du ringe til vores juridiske hotline og få hjælp af Ases erfarne jurister. 

Vi står klar til at hjælpe, hvis du eller dit barn har brug for: 

  • Gennemgang af ansættelseskontrakt
  • Gennemgang af lønsedler
  • Vejledning om vagter, ferie, tidsfrister osv.
  • Hjælp i tilfælde af arbejdsskade
  • Rådgivning om problemer på jobbet
  • Hjælp, hvis arbejdsgiver ikke betaler løn
  • Hjælp ved retssager i tilfælde af arbejdskonflikter

Hvilke spørgsmål kan du og dit barn få svar på?

Der kan opstå mange situationer, hvor du får brug for ekstra råd eller sparring. Her er et par eksempler på, hvad du fx kan bruge den juridiske hotline til i forhold til dit barns fritidsjob:

  • Må mit barns arbejdsgiver aflyse eller indkalde til vagter med en dags varsel?
  • Har mit barn ret til en spisepause på sit arbejde?
  • Mit barn har ikke fået sin løn - hvad gør vi?
  • Mit barn får ikke flere vagter, men er ikke blevet officielt opsagt – er det okay?
  • Kan mit barns arbejdsgiver stille krav om, at mobiltelefonen skal være slukket i arbejdstiden?
  • Mit barns arbejdsgiver overvåger de unge, når de er på job – er det lovligt?
  • Har mit barn krav på feriepenge i forbindelse med sit fritids- eller studiejob?
  • og meget mere....

Vi hjælper også dig med spørgsmål om dit arbejdsliv

Som forælder kan du også selv stå i en situation i dit eget arbejdsliv, hvor du har brug for at høre, hvilke rettigheder du har eller har brug for juridisk hjælp. Så kan du selvfølgelig også få hjælp til det via den juridiske hotline.

Kontakt hotline

Skriv en mail til hotline@ase.dk, eller ring på 7013 7021

Vi har åbent alle hverdage: 

  • Mandag- fredag: kl. 08.00 -16.00