Kom godt videre efter fyring

Opsigelser er en naturlig del af et arbejdsliv, og der kan være et hav af grunde til, at man bliver fyret. Måske handler det om nedskæringer på jobbet, afdelinger der omstruktureres eller nedlægges, opgaver, der outsources, opgaver, der annulleres eller ny teknologi, der overtager roller. Det kan også være fordi man simpelthen bare ikke matcher sit team eller fordi ens nye chef ønsker, at sætte sit eget hold.

Uanset grunden, er der ofte én ting til fælles: man kan sagtens blive opsagt selv om man er dygtig til sit arbejde, er en loyal medarbejder og opfører sig pænt.

Alligevel så rammer en fyring os lige dér, hvor det gør ondt. Den rammer vores selvbillede, følelsen af, om man nu gør det godt nok. Og det kan blive en virkelig hæmsko, for at finde et nyt job.

Når usikkerheden rammer med 100 km/t

Da Christina Olsen blev fyret, var hun tung i både krop og sind. Også selv om hun kom fra et job, hun egentlig ikke var glad for:

”Det var et godt job, et fint job. Men… Jeg var bare ikke glad”, fortæller hun. Alligevel blev hun ramt med 100 km/t af den usikkerhed, der ofte føler med i at blive opsagt:

”Det gør noget ved én som menneske at blive afskediget… Jeg var i hvert fald ked af det og jeg fik den der følelsen af, at jeg måske ikke kunne bruges til noget. Der blev virkelig slået en tvivl i mig selv”.

 

Der er så mange ting du kan

Kort tid efter blev Christina Olsen ringet op af Ase med tilbuddet om et Outplacementforløb. Og selv om hun virkelig ikke havde hverken energien eller lysten, fik hun sig samlet sammen til at tage afsted mod forløbet. Og det gjorde en verden til forskel for hende.

”På mit Outplacementforløb møder jeg Mette – og hun er fantastisk at snakke med. Hun siger det ligesom direkte til mig: ’Du er din egen værste fjende, der er så mange ting du kan, men du tror ikke på dig selv. Og det skal du altså gøre’, og hun bliver virkelig en kæmpe hjælp for mig til at få vendt de her negative følelser om”, husker Christina tilbage.

i dag er det lige før, at jeg er taknemmelig for den her fyring
Christina

Tvunget til at finde kompetencer

”Efter mit Outplacementforløb, sætter jeg lidt mig selv i en anden rolle. Det er hårdt at være ledig og jeg er ked af det – men jeg beslutter mig for at vende min situation på hovedet og i stedte fokusere på de muligheder jeg har”, fortæller Christina, der sprang ud i en ny uddannelse og faktisk en helt ny retning på hendes karriere.

”I dag er det lige før, at jeg er taknemmelig for den her fyring. For nu ved jeg faktisk, hvor jeg gerne vil hen. Jeg hviler mere i mig selv – og så har forløbet i Ase ligesom tvunget mig til at finde ind til mine kompetencer. Og det har været fantastisk”

Outplace-hvad-for-noget?

Ordet Outplacement dækker over et intensivt og skræddersyet rådgivningsforløb i forbindelse med ledighed.

Forløbet favner alle med en lønsikring i Ase. Det kan bruges både hvis du bliver opsagt eller hvis du vil ændre karriere, skifte job, starte uddannelse eller blive selvstændig.

Læs mere

mere inspiration til at komme videre

Lyt til vores podcast om kaffe- og netværksmøder, og bliv klogere på, hvordan du finder og aktiverer dit netværk i din jobsøgning.