Hjælpepakker til selvstændige

10.12.2021

I forbindelse med indførelsen af de nye corona–restriktioner har Folketinget den 9. december 2021 indgået en aftale om genåbning af de generelle kompensationsordninger og tilføjet enkelte nye tiltag. Her er en oversigt over hjælpepakkerne.

Ase kan desværre ikke hjælpe med rådgivning eller spørgsmål i forbindelse med hjælpepakkerne, da de varetages af Erhvervsstyrelsen.

Kompensation til tvangslukkede virksomheder genindføres
Der gives 100 % kompensation for faste omkostninger og omsætningstab til tvangslukkede virksomheder i fx nattelivet.

Ordningerne for faste omkostninger fortsætter
Virksomheder, herunder kultur- og kommunale institutioner, der får omsætningsnedgang på mindst 30 % på grund Corona, er omfattet.

Kompensationsordninger til selvstændige genindføres
Den almindelige kompensationsordning for selvstændige, freelancere og kombinatører genindføres i perioden 1. december 2021 – 28. februar 2022. Krav til omsætningsnedgang er 30 %. Det maksimale månedlige kompensationsbeløb for selvstændige er 30.000 kr. og 33.000 kr. for selvstændige med ansatte.

Genindførelse af arrangørordningen
Gælder aflyste indendørs arrangementer med mindst 350 personer.

NY: Pulje for letfordærvelige varer
Der etableres en pulje for virksomheder og leverandører, der brænder inde med varer i weekenden 10. – 12. december 2021.

NY: Ordning for mindre spillesteder
Der kompenseres for aflysning af fx musikarrangementer.

Læs aftalens fulde ordlyd her 

Du kan også læse mere på virksomhedsguiden.dk

Lønkompensation og arbejdsfordeling