Funktionærbegrebet
Funktionærloven beskriver en række rettigheder og forpligtelser, der gælder både medarbejdere og arbejdsgivere. Nogle af funktionærlovens vigtigste regler er opsigelsesvarsler, løn under sygdom og regler om opsigelse.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at funktionærloven ikke kan fraviges, hvis det stiller medarbejderen dårligere end hans/hendes rettigheder efter funktionærloven. Det gælder også, selvom medarbejderen er villig til at acceptere ringere vilkår f.eks. et kortere opsigelsesvarsel. En aftale, der fraviger loven til skade for medarbejderen, bliver anset som ugyldig.
Det er også et krav, at medarbejderen skal arbejde mindst 8 timer pr. uge i gennemsnit.
Hvornår er en medarbejder funktionær?
En medarbejder er funktionær og dermed omfattet af funktionærloven, hvis han/hun:
- har en bestemt type arbejde.
- har en stilling, hvor medarbejderen har ledelsesansvar over for andre medarbejdere.
Hvilken type arbejde er omfattet af funktionærloven?
En medarbejder er typisk omfattet af funktionærloven, hvis han/hun arbejder som handels- og kontormedhjælper, eller han/hun er beskæftiget med køb, salg eller kontorarbejde. F.eks.:
- Kontormedarbejder
- Butiksansat
- Sælger/repræsentant, der opsøger kunder f.eks. via telefon og mail
- Sekretær
- Bankansat
- Revisor
- Konsulent
- Ejendomsmægler
- Receptionist
Hvis medarbejderen arbejder med lagerekspedition, der er ligestillet med ovenstående stillingsbetegnelser, er han/hun typisk også omfattet af funktionærloven. Bemærk dog, at ikke al lagerarbejde er funktionærarbejde. Det skal bestå af kontor- og salgsopgaver (telefonpasning, udskrivning af fakturaer, ekspedition af varer mv.), og må altså ikke være det fysiske lagerarbejde.
Funktionærloven omfatter også personer, som arbejder med "teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks eller -fabriksmæssig art". Det betyder, at følgende erhverv også er omfattet af funktionærloven:
- Ingeniører
- Arkitekter
- Sygeplejersker
- Læger
- Fysioterapeuter
- Tandlæger
- Laboranter
- Dyrlæger
Bemærk, at tandteknikere, hjemmehjælpere, frisører, lærere og pædagoger ikke falder under bestemmelsen ”teknisk eller klinisk bistandsydelse, der ikke er hverken håndværk eller af fabriksmæssig art”.
Bemærk, at en medarbejder stadig kan være funktionær i funktionærlovens forstand, selvom han/hun både arbejder med funktionærarbejde og ikke-funktionærarbejde i sin ansættelse. Det kræver dog, at størstedelen af arbejdstiden bruges på funktionæropgaver.
Funktionærstilling med ledelse af andre medarbejdere
Hvis en leder primært beskæftiger sig med at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde (uanset antal), falder hans/hendes stilling inden for kategorien arbejdsledelse.
En arbejdsleder kan f.eks. være forretningsfører, værkfører og supervisor, og han/hun skal:
- Have beføjelser til at lede og fordele arbejdet blandt de øvrige medarbejdere.
- Føre tilsyn med og kontrollere kvaliteten af de øvrige medarbejderes arbejde.
For at der er tale om arbejdsledelse, er det altså ikke nok, at der udelukkende er tale om at kontrollere og instruere – stillingen skal være af mere selvstændig karakter og have ansvar for et specifikt område.
Som udgangspunkt deltager en arbejdsleder ikke i det manuelle arbejde, og hvis det sker, er det kun i begrænset omfang. Har man titlen ”sjakbajs”, er man som udgangspunkt ikke funktionær, da en sjakbajs typisk deltager i det manuelle arbejde på lige fod med de øvrige ansatte.
Bemærk, at man godt kan være arbejdsleder uden at have beføjelse til at hyre og fyre medarbejdere.
Krav til antal timer
Uanset hvilken type arbejde, en medarbejder udfører, skal han/hun arbejde mindst 8 timer om ugen i gennemsnit for at være omfattet af funktionærloven. Hvis det fremgår af ansættelseskontrakten, at han/hun er ansat til minimum 8 timer, er kravet som udgangspunkt opfyldt.
Medarbejderen behøver ikke have en fastlagt arbejdstid på f.eks. en dag om ugen, før der er tale om funktionærstatus. Varierende arbejdstider med et gennemsnit på 8 timer om ugen er nok.
Krav til løn og uddannelse
Det kræver ikke nogen bestemt uddannelse for at blive omfattet af funktionærloven. Det kræver heller ikke nogen bestemt form for aflønning. Medarbejderen behøver altså ikke at være månedslønnet for at være funktionær – uge- eller timeløn fungerer også. Det er stillingsindholdet, der er med til at definere, om medarbejderen er omfattet af funktionærloven eller ej.
Ansættelse på funktionærlignende vilkår
En medarbejder og en arbejdsgiver kan godt aftale, at funktionærloven skal gælde for medarbejderens ansættelse, selv om han/hun ikke udfører reelt funktionærarbejde. Det kalder man at være ’ansat på funktionærlignende vilkår’. Hvis I har lavet sådan en aftale, er ansættelsen som udgangspunkt også reguleret efter funktionærloven. Hvis han/hun er ansat til minimum 8 timer, er kravet som udgangspunkt opfyldt.
En medarbejder kan også blive ansat på funktionærlignende vilkår, hvis det følger af en overenskomst, som gælder for ansættelsesforholdet. Eksempelvis vil pædagoger i henhold til en eventuel gældende overenskomst ofte skulle ansættes på funktionærlignende vilkår, selvom deres arbejdsopgaver ikke falder under funktionærloven.
Tidsbegrænset ansættelse
Funktionærloven kan også gælde ved tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Her gælder desuden en særlig lov om tidsbegrænsede ansættelser.
Medejer eller med væsentlig indflydelse
For at falde ind under funktionærloven skal medarbejderen være i en tjenestestilling. Det betyder, at han/hun skal følge instruktioner fra en arbejdsgiver, uanset titel, for at være funktionær.
Der er flere faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere, om der er tale om en tjenestestilling eller ej, og det kræver en konkret vurdering at tage stilling til. Men nogle af faktorerne kan bl.a. være:
- Har medarbejderen pligt til at udføre sit arbejde selv og kan ikke sætte en anden i sit sted?
- Skal medarbejderen gøre, hvad hans/hendes arbejdsgiver siger?
- Er medarbejderen aflønnet med A-indkomst?
- Er der aftalt et opsigelsesvarsel?
- Udfører medarbejderen arbejdet i eget eller en arbejdsgivers navn?
Er en direktør omfattet af funktionærloven?
En direktør, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er som udgangspunkt ikke omfattet af funktionærloven. Det er dog ikke altid tilfældet – ofte tages der en konkret vurdering af direktørens ansvar og råderum for at vurdere, om der er tale om en funktionærstilling eller ej.
I større virksomheder er den administrerende direktør som udgangspunkt ikke funktionær. Derimod er virksomhedens økonomi- og salgsdirektører funktionærer, medmindre de er sidestillet med den administrerende direktør i en fælles direktion.
Bestyrelsesmedlem ansat virksomhed
Som bestyrelsesmedlem af den virksomhed, hvor man er ansat, er man som udgangspunkt ikke funktionær. Det skyldes, at man i kraft af sin bestyrelsespost har stor indflydelse på virksomheden – eller har mulighed for at have det.
Er man medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, beholder man i praksis ofte sin funktionærstatus, da man ellers ville blive dårligere stillet end de øvrige ansatte.
Bestyrelsesmedlemmer kan ikke indtage en tjenestestilling, da bestyrelsesmedlemmer typisk ikke er underlagt en arbejdsgivers instruktioner.