Registrering af varemærke - kan dit varemærke beskyttes?
Det er ikke alle forretningskendetegn, der kan opnå varemærkeretlig beskyttelse. En forudsætning for registrering af varemærke er nemlig, at kendetegnet kan anses for særpræget.
Hvad indebærer særprægskravet?
Særprægskravet indebærer to ting.
For det første indebærer det, at det kendetegn, som du ønsker at beskytte (eksempelvis dit virksomhedsnavn, logo, slogan, kendingsmelodi mv.) har en kendetegnsfunktion, der gør potentielle kunder i stand til at tænke på lige præcis din virksomhed, når de præsenteres for kendetegnet.
For det andet er det en forudsætning for varemærkeretligt særpræg, at kendetegnet ikke beskriver en egenskab ved de produkter, som det anvendes for, f.eks. danske friske jordbær. Dette skyldes, at man ønsker at friholde det danske sprog og almindelige grafiske figurer.
Det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvorvidt et varemærke opfylder de nærmere betingelser for varemærkeretligt særpræg. Hvis du søger om at få et mærke registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen, vil styrelsen automatisk påse, at betingelserne for registrering/beskyttelse er opfyldte, herunder om mærket mangler særpræg.
Eksempler på beskrivende varemærker:
Følgende varemærker vil som udgangspunkt ikke kunne registreres eller nyde varemærkeretlig beskyttelse, fordi de beskriver en beskaffenhed, vareart eller geografisk oprindelse for de ansøgte varer og tjenesteydelser.
| Danske friske jordbær | wordmark |
Klasse 31: Frisk frugt |
| Aalborg Biograf | wordmark |
Klasse 41: Biografvirksomhed |
| Dybhavsfisk |
Klasse 29: Fisk |
Trods ovenstående kan der dog stilles en række generelle tommelfingerregler for navne og logoer, der ofte vil kunne beskyttes.
Fantasiord har ofte særpræg
Når styrelsen skal undersøge om et varemærke opfylder kravet om særpræg, vil første del af sagsbehandlingen ofte bestå i at slå det pågældende navn op i den danske ordbog. Hvis ordet ikke har nogen egentlig betydning, vil det som altovervejende udgangspunkt kunne registreres for samtlige varer og tjenesteydelser. Man kalder også disse ord for neologismer.
Pas på med sammensætninger
Mange fantasiord består af sammensætninger af allerede kendte ord. Som eksempel kan nævnes ordet SOFTLOTION, der består af en sammensætning af ordene ”soft” (blød) og ”lotion”. Vær opmærksom på, at den blotte sammensætning af to beskrivende ord ikke automatisk skaber et beskyttelsesværdigt ord. Af samme årsag blev SOFTLOTION faktisk afslået fra registrering for en række hudplejeprodukter, fordi det beskrev, at der var tale om lotion/creme, der var blød for huden.
Personnavne
Stik imod hvad man skulle tro, er der faktisk tungtvejende retspraksis for, at personnavne bidrager til et varemærkes særpræg, hvorfor varemærker, der indeholder et fornavn eller efternavn, vil kunne registreres for de fleste varer og tjenesteydelser.
Som eksempler på sådanne varemærker kan nævnes RALPH LAUREN, MALENE BIRGER og ARNE JACOBSEN.
Forkortelser
Rigtig mange varemærker er opstået som følge af en forkortelse af det oprindelige navn eller som følge af ønsket om at skabe noget beskyttelsesværdigt ud af et almindeligt beskrivende navn. Som hovedregel kan man sige, at de fleste forkortelser vil kunne registreres, medmindre der er tale om en officiel eller kendt forkortelse for et almindeligt ord, der i øvrigt er uden særpræg for de omhandlede varer og tjenesteydelser.
Som eksempel på en sproglig nydannelse ud fra en forkortelse kan nævnes LEGO, der angiveligt er en sammentrækning af ordet ”leg godt”.
Akronymer
Et akronym er en særlig slags ordforkortelse, der dannes ved at sammensætte begyndelsesbogstaverne i et ord eller en sætning til et nyt samlet ord. Akronymer vil som udgangspunkt kunne registreres for de fleste varer og tjenesteydelser, men beskyttelsen er særdeles begrænset.
Som eksempler på kendte varemærker bestående af akronymer kan nævnes DSB (Danske StatsBaner), ISS (International Service System) og BT (Berlingske Tidende).
Hvorvidt et varemærke opfylder betingelserne for registrering, er som sagt en konkret vurdering fra sag til sag, men med ovenstående eksempler, har du en række fokuspunkter, du kan tage afsæt i, hvis du ønsker at få registreret dit varemærke.
Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.