Domstol eller voldgift – hvad er forskellen?
Du har sikkert hørt udtrykket ”voldgift” og måske undret dig over, hvad udtrykket dækker over? Måske er du endda i forbindelse med forhandling af en kontrakt blevet præsenteret for, at eventuelle tvister skal løses enten ved de almindelige domstole eller ved voldgift?
Udgangspunktet i dansk ret er, at civile tvister afgøres af domstolene, men som et alternativ hertil, kan parterne aftale, at deres tvist skal afgøres ved voldgift. Voldgift forudsætter i modsætning til domstolsbehandling, at parterne er enige om, at tvisten skal afgøres ved voldgift.
Domstolsprøvelse
Ved domstolsprøvelse forstås traditionel retssagsbehandling, som det kendes fra by-, lands- og Højesteret.
Kendetegnende for den traditionelle retssagsbehandling er, at sagen anlægges ved byretten og følger retsplejelovens regler for behandling af civile sager, herunder mulighederne for at anke domme og afgørelser til landsretten.
Kendetegnende er også, at sager som udgangspunkt skal anlægges ved retten på det sted, hvor sagsøgte har hjemme (sagsøgtes hjemting). Dette betyder, at hvis du driver forretning i Hjørring, så kan du (som sagsøger) risikere at skulle føre sagen i København, hvis din modpart (sagsøgte) har hjemting der.
Et andet særligt kendetegn er, at sagerne og deres behandling er offentligt tilgængelige. Det betyder, at der er en vis risiko for offentlig eksponering ved førelse af en retssag.
I en traditionel retssag afgøres sagen af juridiske dommere, der ikke nødvendigvis besidder det specifikke fagkundskab, som nogle gange kan være nødvendigt i sager, hvor der er tale om meget fagtekniske forhold, f.eks. i entreprisesager, hvor særlig byggeteknisk viden ofte er påkrævet. Denne fagkundskab bibringes da ofte ved afholdelse af syn- og skøn med afhøring af (sagkyndige) personer med særlig sagkundskab og/eller ved inddragelse af fagdommere.
Ved anlæggelse af en retssag ved de almindelige domstole skal der betales en såkaldt retsafgift. Retsafgiften beregnes på baggrund af sagens økonomiske værdi. Det er i første omgang sagsøger, der betaler retsafgiften, men sagsøger kan muligvis få denne dækket, hvis vedkommende vinder retssagen.
Anvendes de almindelige domstole til løsning af tvister, skal du også være opmærksom på den ofte lange sagsbehandlingstid, der er forbundet hermed. Det er ikke unormalt, at en sag strækker sig et godt stykke ud over et år fra sagens anlæg, og til den er afgjort i første instans.
Voldgift
Som nævnt i indledningen forudsætter voldgift, at parterne har indgået aftale om, at en bestemt tvist eller eventuelle fremtidige tvister skal afgøres ved voldgift.
En aftale om voldgift indsættes ofte i parternes kontrakter eller de standardvilkår, der er vedtaget mellem paterne, hvorfor voldgift som regel vil være aftalt, før tvisten opstår. Parterne har imidlertid også mulighed for at aftale voldgift efter tvistens opståen.
Voldgift er eksempelvis meget udbredt for entrepriseretlige tvister, da tvister skal afgøres ved voldgift, hvis AB-systemet er aftalt mellem parterne (dette gælder dog ikke, hvis man er forbruger).
Modsat den almindelige domstolsprøvelse, der er offentligt tilgængelig, er det kendetegnende for voldgift, at det er en form for et ”privat” løsningsorgan nedsat af parterne, og hvor dommerne vælges af parterne selv.
Da voldgift er en ”privat” udpeget ret, giver det parterne mulighed for at udpege voldgiftsdommere, som besidder en særlig fagkundskab inden for netop det sagsområde, tvisten angår.
Selve voldgiftssagen behandles i overensstemmelse med de retningslinjer, parterne har aftalt for sagens behandling (modsat domstolene, hvor retsplejeloven finder anvendelse). Disse retningslinjer findes enten i form af særlige standardprocedureregler, eller hvis voldgiften afholdes i regi af et særligt voldgiftinstitut, det pågældende instituts procesregler.
Et andet og særligt kendetegn for voldgift er, at voldgiftskendelsen er endelig. I modsætning til domstolsbehandling, hvor en dom kan appelleres, vil voldgiftsafgørelser oftest ikke kunne appelleres til en ”appel-voldgiftsret”.
En voldgiftssag vil ofte være dyrere end en domstolsbehandling, da voldgiftbehandling indebærer, at parterne foruden omkostninger til advokatbistand, typisk også skal afholde udgifter til administration, voldgiftsdommernes honorarer, leje af lokaler, hvor sagen skal foregå, sekretærhold, rejseomkostninger, eventuelt voldgiftsalær mv. Til gengæld vil voldgift typisk have en kortere sagsbehandlingstid end retssager ved de almindelige domstole.
Hvad skal du vælge?
Om du skal lade tvister løses ved de almindelige domstole eller ved voldgift afhænger af mange og individuelle forhold. Generelt kan følgende fordele og ulemper fremhæves:
- Ved voldgift har parterne mulighed for at udpege voldgiftsdommere, som besidder en særlig kundskab inden for netop det område, tvisten angår. Denne mulighed har man ikke ved de almindelige domstole, hvor retten udpeger dommerne.
- Voldgift foregår for lukkede døre, mens der ved de almindelige domstole som hovedregel er fri adgang til forhandlingerne i retten.
- Ved voldgift kan parterne tilpasse sagsbehandlingen i overensstemmelse med, hvad den konkrete tvist tilsiger. En sådan fleksibilitet er ikke altid mulig for domstolene, hvor principperne for sagsbehandlingen følger retsplejelovens regler.
- I sager med et grænseoverskridende element kan voldgift være en smidig løsning af tvisten.
- Procesomkostningerne kan specielt i mindre sager være uforholdsmæssigt store ved voldgift set i forhold til de almindelige domstole.
- Sagsbehandlingstiden er ofte kortere ved voldgift, men der som oftest ikke mulighed for at appellere afgørelserne.
Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.