Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
I byggebranchen kan byggeprojekter ofte være langvarige, og mange forskellige faktorer kan have indflydelse på, hvornår entreprenørens arbejde i henhold til entreprisekontrakten, er færdigt. Det forekommer derfor jævnligt, at byggeprojekter forsinkes. Udgangspunktet i AB 18 er, at entreprenøren er ansvarlig overfor bygherren for en forsinkelse (aflevering efter den aftalte afleveringstermin), medmindre entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse.
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
Entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse når forsinkelsen skyldes en af de fem situationer, der er oplistet i AB 18 § 39, stk. 1, litra a – e;
- Når bygherren kræver ændringer i arbejdet
- Bygherrens forhold eller andre entreprenørers forsinkelse
- Force majeure
- Usædvanligt vejrlig
- Offentligt påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold.
Det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for tidsfristforlængelse er til stede. Retten til tidsfristforlængelse gælder naturligvis kun, hvis der faktisk er indtrådt forsinkelse, og denne forsinkelse skyldes en af de oplistede forhold.
Formkrav
Hvis entreprenøren kan konstatere, at der (muligvis) vil indtræde forsinkelse, og denne forsinkelse kan henføres til en af de ovenfor oplistede årsager, skal entreprenøren snarest muligt, og skriftligt, meddele bygherren dette.
Hvis entreprenøren anser sig berettiget til tidsfristforlængelse, skal den krævede tidsfristforlængelse meddeles bygherren skriftligt og snarest muligt. Bygherren skal samtidigt oplyses om årsagen til tidsfristforlængelsen. Hvis entreprenøren ikke reklamerer herom rettidigt, medfører det ikke nødvendigvis, at entreprenøren fortaber kravet på tidsfristforlængelse, men blot at kravet til beviset for, at der forelå tidsfristforlængelse skærpes.
Hvis bygherren godt ved, at entreprenøren anser sig for berettiget til fristforlængelse (eller økonomisk reklamation), påhviler der ikke entreprenøren en pligt til at reklamere.
Når entreprenøren skriftligt har krævet tidsfristforlængelse overfor bygherren, så opstår der en pligt for bygherren til at meddele skriftligt og snarest muligt, hvis tidsfristforlængelsen ikke accepteres, og i så fald begrunde sit afslag.
Ofte skyldes entreprenørens tidsfristforlængelse efter AB 18 § 39, stk. 1, litra a, at der foretages ændringer i arbejdet, og sådanne ændringer dokumenteres i det praktiske liv ved udfyldelse af aftalesedler. En entreprenør kan derfor med fordel indsætte et afkrydsningsfelt i sine aftalesedler om, at arbejdet ifølge arbejdssedlen medfører krav om tidsfristforlængelse, og give plads til at anføre, hvor mange arbejdsdages tidsfristforlængelse der kræves.
I det følgende redegøres der kort for de 5 situationer, der giver ret til tidsfristforlængelse.
Bygherrens ændringer i arbejdet (AB 18 § 39, stk. 1, litra a)
Entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, når en forsinkelse skyldes bygherrens ændringer i arbejdet, f.eks. ekstraarbejder. Entreprenøren har også ret til tidsfristforlængelse, når han selv har foretaget ændringer i arbejdet, hvis ændringerne skyldes projektfejl eller glemte ydelser i projektet. Det er dog et krav, at ændringerne i arbejdet faktisk medfører en forsinkelse. Ønsker bygherren eksempelvis en væg malet rød i stedet for blå, vil denne ændring ikke nødvendigvis forøge den tid det tager at udføre arbejdet, og entreprenøren vil derfor ikke nødvendigvis have ret til tidsfristforlængelse.
Bygherrens øvrige forhold eller andre entreprenørers forsinkelse (AB 18 § 39, stk. 1, litra b)
Entreprenøren har også ret til tidsfristforlængelse, når der opstår en forsinkelse på grund af bygherrens øvrige forhold, eller andre entreprenørers forsinkelse.
Ved ”bygherrens øvrige forhold” forstås alle forhold, som bygherren bærer risikoen eller ansvaret for, herunder også øvrige entreprenører og rådgivere, som er hyret af bygherren. Dette relaterer sig først og fremmest til bygherrens manglende betaling, hvis det fører til entreprenørens berettigede standsning af arbejdet, Bestemmelsen omfatter også de situationer, hvor en forsinkelse opstår fordi bygherren ikke afklarer entreprenørens spørgsmål rettidigt. Uforudsete jordbundsforhold, , manglende byggetilladelse eller forsinkede bygherreleverancer er også eksempler på forhold, der omfattes af begrebet ”bygherrens forhold”.
Ved ”anden entreprenørs forsinkelse” forstås de situationer, hvor bygherren har ansvaret for koordinering af entreprisen, og en entreprenørs forsinkelse medfører forsinkelse for de øvrige entreprenører. I den situation har en entreprenør uden koordineringsansvar ret til tidsfristforlængelse. Omvendt kan en hovedentreprenør ikke få tidsfristforlængelse, hvis han forsinkes som følge af sin egen underentreprenør (som han har ansvaret for).
Force majeure (AB 18 § 39, stk. 1, litra c)
Entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse i en række situationer, som opstår uden entreprenøren kan holdes ansvarlig. I AB 18 nævnes bl.a. forsinkelse som følge af krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade eller hærværk. Dermed kan en entreprenør have ret til tidsfristforlængelse, hvis en uforudsigelig hændelse, som entreprenøren ikke er ansvarlig for eller har haft indflydelse på, medfører forsinkelse. Der er ikke meget retspraksis for tidsfristforlængelse på grund af force majeure, og bestemmelsen er sjældent anvendt.
Usædvanligt vejrlig (AB 18 § 39, stk. 1, litra d)
Det er udgangspunktet, at entreprenøren bærer risikoen for forsinkelse, som skyldes dårligt vejr. Som undtagelse gælder, at entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, hvis vejret har været usædvanligt dårligt, og dette har medført forsinkelse. Derfor kan en entreprenør f.eks. have ret til tidsfristforlængelse, hvis forsinkelsen skyldes en meget hård vinter, eller en meget våd maj. Hvis entreprenøren kræver tidsfristforlængelse begrundet i dette, bør der sikres dokumentation for det usædvanlige vejr, eksempelvis vejrrapporter fra Dansk Meteorologisk Institut.
Offentlige påbud eller forbud, der ikke skyldes entreprenørens egne forhold (AB 18 § 39, stk. 1, litra e)
Entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, hvis der er opstået forsinkelse på baggrund af et offentligt påbud eller forbud, der er uforudsigeligt for entreprenøren. Dette kunne eksempelvis være tilfældet, hvor Arbejdstilsynet skærper sikkerhedskravene til udførsel af arbejdet, uden varsel og efter entrepriseaftalens indgåelse.
Entreprenørens pligter ved forsinkelse
Entreprenøren har pligt til at begrænse forsinkelsen. Tilsidesætter entreprenøren denne pligt, kan entreprenøren miste sin ret til tidsfristforlængelse vedrørende den del af forsinkelsen, som med rimelighed kunne være undgået. En entreprenør kan derfor ikke blot lade stå til, hvis f.eks. en vinduesleverance er forsinket. Entreprenøren må udføre andre arbejder i ”ventetiden” for at mindske virkningen af forsinkelsen, hvis dette kan lade sig gøre.
Denne artikel handler kun om tilfælde, hvor der er vedtaget AB 18 mellem parterne, og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning, og såfremt du eller din virksomhed har spørgsmål relateret til tidsfristforlængelse, opfordres du til at søge juridisk bistand.
Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.