Videre til indhold

Fast pris, regningsarbejde eller overslag

Prisen er naturligvis vigtig for de fleste, når der indgås aftale med en entreprenør om at udføre et stykke arbejde. Aftalen vil være afgørende for, hvilken pris entreprenøren skal have for sit arbejde, og det kan have stor betydning, om der er aftalt en fast pris, om arbejdet udføres efter regning, og om entreprenøren eventuelt har afgivet et overslag. Men hvad er egentlig forskellen? Og hvad bliver retsvirkningen af, at der mellem en bygherre og en entreprenør er aftalt en fast pris, om arbejdet udføres efter regning, og om der eventuelt er afgivet et overslag? Bliv klogere her.  

Publiceret: 17. december 2025

Fast pris 

En aftale om fast pris indebærer, at entreprenøren har forpligtet sig til at udføre et givent stykke arbejde til en på forhånd fastsat pris. Ved større entrepriser vil det dog ofte være aftalt, at prisen kan reguleres én gang årligt eller på grund af f.eks. ekstraordinære prisstigninger på materialer. Det er en fordel, at arbejdets omfang er grundigt beskrevet, så der er enighed om, hvad arbejdet omfatter. Hvis der er uenighed om, hvad den faste pris omfatter, må det fastlægges ved fortolkning af aftalen mellem bygherren og entreprenøren. 

Hvis der under arbejdets udførelse viser sig at være behov for at udføre arbejder, som entreprenøren ikke havde mulighed for at tage i betragtning ved afgivelse af sit tilbud, vil entreprenøren som udgangspunkt være berettiget til få dette arbejde betalt som ekstraarbejde. For ekstraarbejde kan der mellem bygherren og entreprenøren aftales en fast pris, eller arbejdet kan udføres efter regning. 

Der opstår af og til uenighed om, hvorvidt en pris er en fast pris eller et overslag. Det afgørende er her, hvad der er aftalt mellem bygherren og entreprenøren. Hvis omfanget af arbejdet ikke er afklaret, er der en formodning for, at prisen er et overslag, og at arbejdet således udføres som regningsarbejde. 


Regningsarbejde og overslag 

At et arbejde udføres efter regning indebærer, at der ikke på forhånd er aftalt en fast pris, men at arbejdet koster det, som arbejdet nu engang koster. Med andre ord skal bygherren altså betale, hvad entreprenøren forlanger, medmindre det må anses for at være urimeligt. 

Bygherren har bevisbyrden for, at entreprenørens forlangende er urimeligt, men entreprenøren skal fremlægge en specificeret opgørelse over arbejdstimer, materialer og materiel, der er anvendt til arbejdet, så bygherren kan vurdere kravet. Hvis arbejderne er udført af en underentreprenør, må entreprenøren fremlægge fakturaer fra underentreprenører og materialeleverandører og oplyse om et eventuelt hovedentreprenørsalær/dækningsbidrag. 

Det er sædvanligt, at entreprenøren giver et overslag, når et arbejde udføres efter regning. Et overslag er ikke et tilbud om at udføre arbejdet til en fast pris. Et overslag er i princippet et uforbindende skøn over de forventede omkostninger til arbejdet. At der er givet et overslag, afskærer derfor ikke entreprenøren fra at kræve et større beløb, og der gælder som udgangspunkt ingen generel regel om, at et overslag kun må overskrides med en bestemt procentdel. 

Dette er dog ikke ensbetydende med, at et overslag er uden betydning, og et overslag kan indgå i vurderingen af, om den forlangte pris er urimelig. Hvis entreprenøren har overskredet overslaget markant, kan dette i sig selv indikere, at prisen er urimelig. Dette kan særligt tænkes, hvis der ikke har været nogle overraskelser under udførelsen af arbejdet, og arbejdet har haft karakter af en standardopgave, som er nogenlunde let at prissætte. Overordnet må det antages, at jo større en overskridelse af overslaget der foreligger, jo nemmere vil bygherren have ved at få medhold i, at prisen er urimelig. 

Hvis en entreprenør under udførelsen af arbejdet bliver opmærksom på, at arbejdet ikke kan udføres inden for overslaget, skal entreprenøren give bygherren besked herom. I modsat fald risikerer entreprenøren, at denne ikke kan kræve overskridelsen af overslaget betalt fuldt ud. Dette er særligt aktuelt, hvis der mellem bygherren og entreprenøren er aftalt AB-Forbruger, hvorefter entreprenøren er forpligtet til at indhente bygherrens stillingtagen, hvis overslaget overskrides med 15 %. Hvis entreprenøren ikke opfylder denne pligt, skal bygherren ikke betale det beløb, som kunne være sparet, hvis bygherren havde haft mulighed for at tage stilling til arbejdets fortsættelse, jf. AB-Forbruger § 24, stk. 2. 

Valget mellem fast pris og regningsarbejde 

Det kan være en fordel for bygherren, at der aftales en fast pris for arbejdet. Ved en aftale om fast pris har bygherren stor sikkerhed for, hvad arbejdet vil koste. Det kan dog vise sig, at prisen bliver dyrere ved en aftale om fast pris, end hvis arbejdet blev udført efter regning, fordi entreprenøren typisk vil indregne et risikotillæg for at være sikker på, at arbejdet kan udføres til den aftalte pris. 

Hvis et arbejde modsat udføres efter regning, kan dette udgøre en risiko for bygherren, der i princippet ingen kontrol har over de samlede omkostninger. Bygherren skal betale, hvad entreprenøren forlanger, medmindre entreprenørens krav er urimeligt. I praksis kan det imidlertid ofte være svært for bygherren at løfte bevisbyrden for, at et krav er urimeligt. 

Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.

Hjælp os til at blive bedre

Fandt du det, du søgte?