Krav på dagbod i byggebranchen

Fordele ved dagbodsaftaler 

Generelt er fordelen ved dagbod, at det i modsætning til dansk rets almindelige udgangspunkt om erstatning, ikke kræver, at du som bygherre kan dokumentere et tab. Denne bevisførelse kan normalvis være vanskelig og til tider umulig at løfte. 

Dagbodsaftaler med underentreprenører 

Hvis der mellem parterne er aftalt dagbodsbetaling, kan der ifølge AB 18 § 40 stk. 2, ikke rejses krav om erstatning for forsinkelse. 

Bygherren må altså holde sig til dagbodskravet. Såfremt entreprenøren anvender underentreprenører, er det derfor en god idé, at den samme dagbodsstørrelse, som er aftalt mellem bygherren og hoved- eller totalentreprenøren, videreføres i aftalen mellem hoved- eller totalentreprenøren og underentreprenøren/underentreprenørerne. 

Her er formålet, at hoved- eller totalentreprenøren undgår en udgift til dagbodsbetaling overfor bygherren, som hovedentreprenøren ikke kan videreføre til den eventuelt ansvarlige underentreprenør.  

Krav til dagbodsaftaler 

Kravene for, hvornår der kan kræves dagbodsbetaling, var ikke angivet i AB 92, var er fastlagt i voldgiftspraksis. Kravene der stilles for, at bygherren kan gøre et dagbodskrav gældende efter AB 18, er blevet reguleret i AB 18 § 40, stk. 4. Nedenfor kan du læse om de konkrete krav, der stilles. 

For det første skal dagboden udtrykkeligt være aftalt mellem parterne, jf. AB 18 § 40, stk. 4, litra a.  

Dette indebærer bl.a., at der skal være en aftale om størrelsen af dagbodsbeløbet, og hvordan dagbodskravet beregnes. Udgangspunktet i AB 18 er, at dagboden opgøres  pr. arbejdsdag. Parterne kan dog aftale, at dagboden skal opgøres pr. kalenderdag.  

 2. Fastlagt frist 

For det andet fremgår det af AB 18 § 40, stk. 4, litra. a, at overskridelse af en frist kun udløser krav om dagbod, hvis fristen klart fremgår af aftalen. Det vil sige, at den part, som vil gøre et krav på dagbod gældende, skal bevise, at en aftalt frist er overskredet. 

Hvis der ikke foreligger en klar aftale om færdiggørelsestidspunktet, vil det derfor være vanskeligt at bevise, at der er indtrådt forsinkelse, som giver ret til dagbodsbetaling. Der bør der derfor altid være fastlagt en tidsplan eller som minimum et afleveringstidspunkt. 

For det tredje er der i AB 18 § 40, stk. 4, litra b, en forpligtigelse til at notere fristoverskridelsen løbende under. 

Denne notering skal ske ved opdatering af tidsplanen efter AB 18 § 14, hvor det samtidig skal noteres, om forsinkelsen i forhold til den aftalte hovedtidsplan er en følge af forlangt eller accepteret tidsfristforlængelse, samt om fristoverskridelsen vedrører en dagbodsbelagt frist. 

Denne notering er med til at sikre, at der løbende tages stilling til, om en tidsfristforlængelsen giver ret til dagbodsbetaling eller skyldes forhold, som entreprenøren ikke har ansvaret for, og derfor må accepteres af bygherren. En accepteret fristoverskridelse, som bygherren ikke samtidig har varslet til at kunne medføre dagsbodsbetaling, vil således ikke give krav på dagbod. 

For det fjerde er det i AB 18 § 40 stk. 4 litra c et krav, at bygherren gør dagbodskravet gældende overfor entreprenøren, og angiver fra hvilket tidspunkt der påløber dagbog. Dette skal ske i rimelig tid efter, at bygherren bliver bekendt med, at den fastlagte frist ikke kan overholdes af entreprenøren. 

Det vil sige, at hvis bygherren undervejs kan konstatere, at entreprenøren vil blive forsinket, kan bygherren ikke vente med at varsle krav om dagbod til den dag, hvor den aftalte frist overskrides. Der skal altså allerede ske en varsling, når bygherren kan konstatere, at entreprenøren ikke kan nå i mål til den aftalte frist.  

Ugyldigt dagbodskrav ved forsinket varsel 

Et dagbodskrav kan blive ugyldigt, hvis bygherren ikke varsler om dagbog inden den aftalte frist, og vedkommende samtidig har været klar over, at entreprenøren ville blive forsinket. Derfor et det vigtigt, at bygherren varsler dagbodskravet, så snart det konstateres, at entreprenøren ikke vil være i stand til at overholde den aftalte frist. Dette gælder også, selvom den forventede forsinkelse konstateres lang tid før den aftalte frist. 

Det er væsentligt, at bygherren varsler dagbodskravet inden for en rimelig tidsramme, når det forventes, at entreprenøren ikke kan overholde den aftalte tidsplan. Dette skyldes, at det giver entreprenøren en mulighed for at forcere (intensivere) udførelsen. Denne forcering kan ske ved at sætte flere folk på pladsen eller at igangsætte andet, som kan forhindre eller minimere forsinkelsen 

Såfremt bygherren ikke varsler krav om dagbodsbetaling i rimelig tid efter, at bygherren er blevet bekendt med, at fristen vil blive overskredet, kan entreprenøren som udgangspunkt gå ud fra, at bygherren ikke vil gøre et dagbodskrav gældende. Hvis bygherren senere hen stiller krav om dagbodsbetaling på grund af den indtrufne forsinkelse, er det for sent, og kravet er som udgangspunkt fortabt. 

Sørg for at varsle korrekt og rettidigt 

De ovenstående krav til varsling gjaldt allerede før, AB 18 blev vedtaget og er blot en præcisering af den allerede gældende praksis. Derfor skal uddybelsen forstås som et udtryk for, at mange bygherrer har mistet millioner af kroner i fortabte dagbodskrav på grund af manglende rettidig varsling. Det er derfor yderst vigtigt, at bygherren, hoved- eller totalentreprenøren sørger for at varsle korrekt og rettidigt overfor sine underentreprenører, således vedkommende ikke mister dagbodskravet. 

Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.