Sådan opgøres den skattepligtige indkomst
Som selvstændig skal din skattepligtige indkomst opgøres, og det sker med udgangspunkt i statsskattelovens indkomstbegreb. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, og i det følgende kan du læse mere om, hvad nettoindkomstprincippet indebærer, og hvordan du skal opgøre din skattepligtige indkomst.
Nettoindkomstprincippet
Nettoindkomstprincippet betyder, at det er bruttoindkomsten i din virksomhed fratrukket de udgifter, du har afholdt for at erhverve indkomsten, som skal beskattes.
Skattepligtige indtægter
Der findes en lang række indtægter, som er skattepligtige. Disse fremgår i statsskatteloven, og derudover findes en række andre regler om beskatning af indtægter og om fritagelse for beskatning, du som selvstændig skal være opmærksom på.
Generelt kan det dog anføres, at de indkomster, du erhverver i forbindelse med udøvelse af virksomhed, skal medregnes som skattepligtig indkomst. Dette vil være en del af din bruttoindkomst.
Du bliver imidlertid ikke beskattet af bruttoindkomsten, medmindre du ikke har haft nogle udgifter for at sikre denne bruttoindkomst.
Det, du som selvstændig skal beskatte af, er således nettoindkomsten. Nettoindkomsten er bruttoindkomsten fratrukket de driftsomkostninger og afskrivninger, du har haft ret til i det pågældende indkomstår.
Hvilke udgifter kan fradrages i bruttoindkomsten?
I de bruttoindtægter du som selvstændig genererer i løbet af et indkomstår, kan de udgifter, du har afholdt for at generere indkomsten, fratrækkes.
Det betyder således, at udgifter, du har afholdt, men som ikke direkte relaterer sig til indkomsten erhvervet i det konkrete år, eller udgifter afholdt til at generere indkomster over en længere årrække, eller udgifter til at etablere ny virksomhed eller virksomhedsgrene, ikke kan fradrages i bruttoindkomsten. For langt størstedelen af disse udgifter skal der i stedet foretages afskrivninger.
Udgifter, der direkte relaterer sig til selve indkomsterhvervelsen, er typisk vareindkøb til at levere varer og ydelser til kunder. Det kan f.eks. være tømrerens køb af søm, skruer, træ mv., for at opføre og sælge et cykelskur til kunden. Det kan også være brændstof til bilen, arbejdstøj og sko, blokke og kuglepenne.
Det vil derimod ikke være tømrerens bil eller maskiner. Disse er ikke indkøbt til brug for den enkelte opgave og må forventes at kunne holde over en længere årrække. De vil derfor i stedet være omfattet af afskrivningsadgangen.
Fradrag for særlige udgifter
Ud over det almindelige princip om, at der er fradrag for de udgifter, der direkte er afholdt for at sikre indkomstens løbende erhvervelse, er der vedtaget fradrag for en række særlige udgifter, som ikke er afholdt direkte for at vedligeholde den løbende indkomsterhvervelse i året.
Dette gør sig f.eks. gældende for udgifter til reklame, der ikke direkte relaterer sig til en enkelt opgave, men til selve opgaveerhvervelsen. Her er der fuld fradragsret i stedet for afskrivningsadgang.
Omvendt er der også lagt begrænsninger på andre typer udgifter. Her kan særligt nævnes udgifter til repræsentation, hvor fradraget er begrænset til 25 procent af de afholdte udgifter, selvom repræsentation ofte direkte relaterer sig til en konkret opgave.
Der er således mange regler og fradrag at være opmærksom på, når den skattepligtige indkomst skal beregnes.
Det er derudover vigtigt at bemærke, at fradragsretten til enhver tid kan mistes, hvis
- den selvstændige virksomhed underkendes eller
- udgiften anses for at være afholdt privat frem for erhvervsmæssigt.
Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.
Har du brug for hjælp?
Som medlem af Ase Selvstændig kan du få svar på dine spørgsmål om erhvervsjura hos vores partner Selskabsadvokaterne. Log ind på Ase Selvstændig - på forsiden under 'Ring til advokat' finder du kontaktoplysninger til Selskabsadvokaterne.
Er du ikke allerede medlem af Ase Selvstændig og ønsker rådgivning hos vores partner, kan du melde dig ind online eller på tlf. 7013 7015.