Ulovligt aktionærlån
Vælger du at drive din virksomhed gennem et selskab (uanset selskabstypen), er det som altovervejende udgangspunkt ikke lovligt, hvis du samtidig låner penge i dette selskab. Låner du således penge i dit selskab, vil skattemyndighederne i stedet betragte lånet som et udbytte eller som yderligere løn – hvilket afhænger af de konkrete omstændigheder.
Konsekvensen, hvis myndighederne betragter lånet som et udbytte, er, at du skal betale 27 % i skat af de første 67.500 kr. (2025) i aktieindkomst, og 42 % af aktieindkomst ud over 67.500 kr. (2025). Hvis myndighederne derimod betragter lånet som yderligere løn, vil konsekvensen være, at lånet bliver almindelig skattepligtig lønindkomstbeskatning.
Det at låne penge i sit eget selskab kan således have store konsekvenser, hvorfor du skal være påpasselig med at anvende en mellemregningskonto, hvis du driver virksomhed i selskabsform. Dette fordi træk på mellemregningskontoen, der giver en skyld fra dig og til dit selskab, som altovervejende udgangspunkt betragtes som et ulovligt aktionærlån.
Og netop med mellemregningskontoen vil der, for hver ”hævning” på mellemregningskontoen, hvor der opstår en skyld fra dig til selskabet, opstå en maskeret udlodning. Til illustrativt eksempel kan nævnes følgende:
En hovedanpartshaver afholder en udgift for selskabet på 100 kr. Selskabets mellemregning er herefter positiv med 100 kr. i hovedanpartshaverens favør. Selskabet skylder altså hovedanpartshaver 100 kr. Senere samme uge afholder selskabet en udgift for hovedanpartshaveren på 200 kr. Herved opstår der en skyld på 100 kr. fra hovedanpartshaveren til selskabet, og herved opstår der et ulovligt aktionærlån på 100 kr. hovedanpartshaveren skal herefter beskattes af de 100 kr.
Hovedanpartshaveren skynder sig at indbetale dette, så saldoen går i 0 kr., men skaden er allerede sket, og der skal ske beskatning af maskeret udbytte.
Det betyder dermed, at hver gang saldoen går i selskabets favør, har den selvstændige aktualiseret en beskatning af maskeret udlodning. Efter tidligere lovgivning forholdt det sig sådan, at de samme penge kunne blive genstand for beskatning mange gange i løbet af et år, hvis en mellemregningskonto hele tiden svinger som et pendul mellem hovedanpartshaveren og selskabet. Dette er dog med en ny lov vedtaget i juni 2025 blevet ændret for hævninger der foretages pr. 1 januar 2026 (se nedenfor):
Ny lovgivning – nu kan man hæve samme beløb igen, uden at hævningen udløser ny beskatning
Folketinget har den 3. juni 2025 vedtaget nye regler for aktionærlån.
Efter lovændringen skal man fortsat beskattes, hvis man som hovedaktionær låner penge af sit eget selskab. Lovændringen medfører dog, at tilbagebetaler man sit lån, kan man senere hæve samme beløb igen fra selskabet, uden at det udløser en ny beskatning. Dette medfører således en stor lempelse i forhold til tidligere lovgivning.
Med andre ord beskattes man kun én gang af det maksimale beløb, du har lånt i en periode, uanset hvor mange gange du hæver og indbetaler.
Lovændringen finder kun anvendelse på tilbagebetaling af aktionærlån, der er ydet den 1. januar 2026 eller senere.
Alle bliver beskattet forholdsmæssigt
Der er i en byretsdom, SKM2019.302.BR, truffet afgørelse om de skattemæssige konsekvenser af, at et aktionærlån bliver karakteriseret som ulovligt, og dermed i skattemæssig forstand bliver kvalificeret som et udbytte.
Sagen angik et ægtepar, hvor manden ejede 83 % af et selskab, og hvor hustruen ejede de resterende 17 % af selskabet.
Manden havde optaget et lån i selskabet på 22 mio. kr.
Skattemyndighederne kvalificerede lånet som udbytte, idet skattemyndighedernes vurdering var, at der ikke var tale om et reelt lån. Dette blev begrundet dels med mandens mulighed for at tilbagebetale lånet, dels selskabets økonomi, og dels i det forhold, at selskabet ikke tidligere havde ydet lån under nogen form, hvorfor skattemyndighederne fandt, at dispositionen var usædvanlig for selskabet.
Skattemyndighederne gennemførte herefter konsekvensen af kvalificeringen fra lån til udbytte med det til følge, at manden blev beskattet af 83 % af de 22 mio. kr., altså 18,26 mio. kr. Samtidig blev hustruen beskattet af den resterende del på 3,74 mio. kr. som følge af hustruens ejerandel på 17 %.
Hustruen anfægtede beskatningen med den begrundelse, at hun ikke havde modtaget udbyttet, idet manden havde modtaget alle 22 mio. kr. fra det oprindeligt optagede lån.
Hertil fandt retten for det første, at kapitalejere, hvis ikke der ligger særlige aftaler om noget andet, ejer hver deres forholdsmæssige andel af et udbetalt udbytte, hvorfor kapitalejerne skal beskattes af denne andel. For det andet fandt retten, at henset til ægteskabet måtte hustruen være bekendt med udlodningen og derved have accepteret, at manden disponerede over begge parters andel af udbyttet.
Der var således ikke omstændigheder, der gjorde, at hustruen ikke skulle beskattes af sin retmæssige andel af udbyttet på 3,74 mio. kr., og retten gav dermed skattemyndighederne medhold i deres vurdering.
Dommen viser, at konsekvenserne i skattemæssig henseende af ulovlige kapitalejerlån ikke isoleret påhviler den, der har optaget det ulovlige kapitalejerlån. Er der minoritetskapitalejere, der af den ene eller anden grund burde være vidende om lånet, vil disse, hvis der sker kvalificering af lån som udbytte, blive beskattet af deres forholdsmæssige andel deraf.
Det er derfor uhyre vigtigt, at der, hvis flere ejer et selskab sammen, holdes styr på, om der aktualiseres et maskeret udbytte, idet skattepligten for hver andel påhviler den enkelte, også selvom det kun er den ene aktionær, der modtager pengene.
Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.
Har du brug for hjælp?
Som medlem af Ase Selvstændig kan du få svar på dine spørgsmål om erhvervsjura hos vores partner Selskabsadvokaterne. Log ind på Ase Selvstændig - på forsiden under 'Ring til advokat' finder du kontaktoplysninger til Selskabsadvokaterne.
Er du ikke allerede medlem af Ase Selvstændig og ønsker rådgivning hos vores partner, kan du melde dig ind online eller på tlf. 7013 7015.