Vanvidskørsel og regler for beslaglæggelse af bil
Reglerne om beslaglæggelse af biler i forbindelse med vanvidskørsel kan også have betydning i et ansættelsesforhold. Det kan have betydning for arbejdsgivere fx i ansættelsesforhold, hvor der stilles en firmabil til rådighed for den ansattes udførelse af arbejdet eller lignende.
Det er med en ændring af færdselsloven den 31. marts 2021 blevet muligt at beslaglægge og efterfølgende konfiskere et køretøj, der er blevet anvendt til vanvidskørsel. Ved konfiskation beslaglægges bilen med henblik på bortauktionering, hvor beløbet går til statskassen.
Med ændringen er det også blevet muligt at konfiskere tredjemands køretøj. Det betyder, at selvom føreren af bilen ikke ejer den, så kan den beslaglægges alligevel. Som arbejdsgiver kan man altså ende i en situation, hvor ens bil beslaglægges og efterfølgende konfiskeres, selvom det er en medarbejder, der har ført bilen og kørt vanvidskørsel.
Definition af vanvidskørsel
Vanvidskørsel er i loven defineret som:
- Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
- Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder.
- Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
- Særlig hensynsløs kørsel.
- Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen.
- Kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover.
- Spirituskørsel med en promille over 2,00.
Konfiskation af køretøjet og erstatning mod føreren
Ændringen af færdselsloven betyder, at konfiskation kan ske i tilfælde, hvor føreren af køretøjet ikke er identisk med ejeren. Konfiskationen indebærer, at politiet kan beslaglægge og bortauktionere bilen.
Udgangspunktet i loven er konfiskation. Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis ejeren af køretøjet kan godtgøre, at konfiskationen vil være uforholdsmæssigt indgribende, selv hvis ejeren rejser et erstatningskrav over for føreren. Det er op til domstolene at foretage vurderingen af, om konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende i den konkrete situation.
Hvis du som arbejdsgiver får konfiskeret køretøjet, kan du søge tabet dækket ved at kræve erstatning af medarbejderen.
Ansættelsesretlige tiltag og bilpolitik
Et erstatningskrav mod en medarbejder i anledning af konfiskation af en firmabil eller lign. behandles efter de almindelige erstatningsretlige regler, uanset om man har taget stilling hertil i ansættelseskontrakten eller en personalepolitik.
Det anbefales, at de enkelte medarbejdere, som enten får en firmabil stillet til rådighed eller anvender arbejdsgiverens biler i forbindelse med arbejdets udførelse, bliver skriftligt gjort opmærksom på de økonomiske konsekvenser af evt. konfiskation af bilen.
Man bør som arbejdsgiver derfor tilpasse sin personalehåndbog og lave aftaler om brug af virksomhedens køretøjer, så virksomheden får taget stilling til regler om konsekvenser af vanvidsbilisme.
Ved indførelsen af nye regler eller retningslinjer for medarbejdernes brug af virksomhedens biler har nogle arbejdsgivere oplevet, at medarbejderne ikke vil underskrive et tillæg til en ansættelseskontrakt, eller en bilpolitik, der indeholder indskærpelse om, at medarbejderen kan pådrage sig et erstatningsansvar mv. ved konfiskation af køretøjet på grund af vanvidskørsel.
Det er dog ikke medarbejderen, der har indflydelse på sådanne indskærpelser og meddelelser, som det er op til virksomheden ensidigt at træffe beslutning om, og gyldigheden af et tillæg til ansættelseskontrakten eller en opdateret bilpolitik afhænger således ikke af, om medarbejder tiltræder det.
Nægter medarbejdere at underskrive et tillæg til kontrakten/bilpolitikken, må virksomheden i stedet på anden vis sikre sig dokumentation for, at tillægget/bilpolitikken er modtaget af medarbejderen. Det kan ske ved fremsendelse via afleveringsattest eller ved fremsendelse elektronisk, hvis man har medarbejderens mailadresse.
Straffeattest og tro – og love erklæring
Udgangspunktet om konfiskation kan fraviges, hvis arbejdsgiveren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for medarbejderen ikke vil være tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssig indgribende.
I denne vurdering indgår arbejdsgiverens mulighed for at vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel. Derudover ses også på, om arbejdsgiveren har anvendt alle muligheder for at afklare, om der er risiko for, at medarbejderen vil køre vanvidskørsel.
Medarbejderens forhold og adfærd vil her blive tillagt særlig vægt, herunder om arbejdsgiveren har udvist den påkrævede agtpågivenhed i forholdet.
Sådanne forhold er fx oplysninger om, hvorvidt føreren af køretøjet tidligere har begået flere eller grovere færdselslovovertrædelser eller andre relevante lovovertrædelser. Oplysninger om færdselsovertrædelser, som har medført en ubetinget eller betinget frihedsstraf, fremgår endnu ikke af straffeattesten, da dette kræver en lovændring.
Arbejdsgivere bør derfor indhente en tro- og loveerklæring på, at medarbejdere, som får stillet en firmabil til rådighed, eller som anvender arbejdsgivers biler i forbindelse med arbejdets udførelse, ikke har begået flere eller grovere færdselslovovertrædelser.
Udarbejdelse af relevante dokumenter
Som medlem af Ase Selvstændig kan du få hjælp til udarbejdelse af tro- og loveerklæring samt rådgivning om de nye regler om vanvidskørsel, bl.a. hvornår du bør supplere tro- og loveerklæringen med at indhente medarbejderens straffeattest.