Videre til indhold

Tjener du det, du burde?

Få svaret på få sekunder

Indtast din løn + jobtitel

Din løn kr./md. * Kun tal er tilladt

Indtast venligst 2 eller flere tegn

Ingen resultater fundet

    Forfin dit resultat

    år

    Få et mere korrekt svar

    Din løn

    0

    kr./md.

    Gennemsnit

    0

    kr./md.

    loader

    Har du styr på din lønseddel?

    Har du styr på tallene?

    De vigtigste felter på din lønseddel er: grundløn, tillæg, pension, feriepenge og fradrag. Når du kender dem, er det meget lettere at se, om din løn er korrekt.

    Få hjælp til at forstå din lønseddel

    Stemmer alt fra måned til måned?

    Hold øje med ændringer: antal timer, tillæg, feriedage, sygdom og udbetalinger. Små fejl kan snige sig ind, så det kan betale sig at tjekke lønsedlen hver gang.

    Sådan tjekker du din lønseddel

    Ligger du rigtigt i forhold til andre?

    Sammenlign din løn med branchetal, anciennitet og jobtype. En hurtig reality check kan give dig et fint fingerpeg om, hvor du ligger — og om der er plads til forbedring.

    Tjek din løn med lønberegneren

    Er du klar til at gå ind til forhandlingen for fuld styrke?

    Meld dig ind i fagforeningen og få personlig rådgivning, kontrakttjek og hjælp til at sikre,
    at du får den løn, du er værd.

    Mere viden om løn

    Hvad er forskellen på brutto- og nettoløn?

    Din løn består grundlæggende af to beløb: bruttoløn og nettoløn — og forskellen mellem dem afgør, hvad du faktisk får udbetalt.

    Bruttoløn er din løn før skat og bidrag. Det er det beløb, du har aftalt med din arbejdsgiver, og som alle beregninger tager udgangspunkt i. Bruttoløn tæller også tillæg, feriepenge, pension og evt. bonus.

    Nettoløn er det beløb, du får udbetalt på din konto. Det er bruttolønnen minus AM‑bidrag, A‑skat, pension og hvad der ellers modregnes i din løn (f.eks. fri telefon eller firmabil).

    Kort sagt:

    Brutto = det du tjener

    Netto = det du får ind på kontoen

    Når du kender forskellen på de to, er det lettere at gennemskue, hvorfor din løn ser ud, som den gør — og om der er noget, der ikke stemmer.

    Hvad betyder AM-bidrag og A-skat?

    AM‑bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) er en lovpligtig skat, som alle lønmodtagere og selvstændige betaler af deres løn. AM-bidraget trækkes af din løn, før der beregnes skat.

    A‑skat er den almindelige indkomstskat, som udregnes ud fra din skatteprocent og dine fradrag.

    Kort sagt: Først AM‑bidrag → så A‑skat → udbetalt løn.

    Forstå din lønseddel

    1. Dispositionsdato

    Dispositionsdatoen er den dag, hvor lønnen overføres til din NemKonto. Det er typisk den sidste bankdag i måneden, men det kan variere fra arbejdsplads til arbejdsplads.


    2. Månedsløn

    Din månedsløn er den løn, du har aftalt med din arbejdsgiver. Beløbet er bruttobeløbet, dvs. før der er trukket skat, ATP og AM-bidrag. Din månedsløn kaldes også grundløn eller bruttoløn.


    3. ATP

    ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er en obligatorisk pensionsordning, altså et lovpligtigt beløb, som trækkes af din bruttoløn før skat. Beløbet beregnes ud fra din arbejdstid.

    Alle medarbejdere, som er fyldt 16 år, og har arbejdet mere end 39 timer på en måned, skal indbetale til ATP.


    4. Pension firma

    'Pension firma’ er den procentdel af din løn, som arbejdsgiveren indbetaler til din pension. Beløbet bliver ikke trukket af din løn, men bruges til at regne ud, hvor meget din arbejdsgiver skal indbetale.

    Om din arbejdsgiver overhovedet indbetaler noget til din pension eller ej, afhænger af din ansættelsesaftale og / eller din overenskomst.


    5. Pension eget bidrag

    ‘Pension eget bidrag’ udgør en procentdel af din løn og bliver trukket af din bruttoløn. I nogle virksomheder er egenbetalingen frivillig, mens der i andre virksomheder kan være et minimumsbeløb, du selv skal betale.

    Beløbet eller procentsatsen kan også være fast og aftalt gennem overenskomster. Kontakt din arbejdsgiver eller pensionsudbyder, hvis du har spørgsmål til din pensionsopsparing, eller hvis du fx ønsker at sætte din pensionsprocent op.

    6. AM-indkomst

    AM-indkomst kaldes også AM-grundlag. AM står for arbejdsmarkedsbidragDet er den del af din løn, du betaler 8 % arbejdsmarkedsbidrag af. Du finder beløbet ved at lægge din bruttoløn og værdien af eventuelle skattepligtige personalegoder (fx fri bil eller fri telefon) sammen og derefter trække dit eget pensionsbidrag og ATP fra.


    7. AM-bidrag

    AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag.

    Arbejdsmarkedsbidraget svarer til 8% af din månedsløn inklusiv eventuelt overarbejde, minus eventuelt eget pensionsbidrag og ATP. Beløbet er lovpligtigt og går til forskellige statslige udgifter som barselsdagpenge, efteruddannelse og andet, som staten støtter.


    8. A-skat

    Din A-skat er den skat, der trækkes af din indkomst, når dit fradrag, ATP og AM-bidrag er trukket fra.

    Husk, at dit skattefradrag er individuelt og derfor forskelligt fra din kollega. Du og din kollega kan derfor få udbetalt forskellige beløb, selvom I har samme stillingsbetegnelse og er ansat på samme løntrin.

     

    9. Personligt fradrag

    Personligt fradrag er det beløb, du kan tjene om året, før du betaler indkomstskat. Det fungerer som din skattefri bundgrænse og fratrækkes automatisk i din skattemæssige beregning. Størrelsen på fradraget fastsættes hvert år af Skatteministeriet og kan variere efter alder og situation. Er du i tvivl om dit fradrag, kan du altid tjekke din forskudsopgørelse eller kontakte Skattestyrelsen.


    10. Til udbetaling

    ‘Til udbetaling’ er det beløb, du får udbetalt på den dispositionsdato, som er oplyst på din lønseddel. Lønnen til udbetaling er din nettoløn, altså lønnen fratrukket diverse bidrag, pension, skat osv.

     

    11. Årsoplysninger

    Under årsoplysninger kan du se de samlede beløb fra indeværende år, rubrik for rubrik. Du kan blandt andet se, hvor meget du har betalt i skat, indbetalt i pension, AM-bidrag osv.


    12. Ferieregnskab

    Du optjener 2,08 feriedage hver måned som lønmodtager i Danmark, hvis du er ansat hele måneden. Disse dage svarer til et bestemt beløb afgjort af din løn og spares løbende op. Beløbet udbetales til dig som en form for erstatning for din løn, når du holder ferie. Er du fastansat, holder du oftest ferie med løn, og du modtager derfor din sædvanlige løn, når du holder fx sommerferie.

    Ferieregnskabet giver dig samtidig et overblik over, hvor mange feriefridage og feriefridage du har optjent år til dato. Du kan se, hvor mange feriedage du har i alt, hvornår de skal bruges, hvad din ferieberettigede løn er samt dit ferietillæg.


    13. Ferieberettiget løn

    Den ferieberettigede løn er løn udbetalt for arbejde, der danner grundlag for beregningen af feriepenge og ferietillæg.


    14. Ferie total

    ‘Ferie total’ er det samlede antal feriedage, du har optjent og har til rådighed pr. dags dato.


    15. Ferietillæg

    Ferietillæg er en særlig feriegodtgørelse til dig, som er fastlønnet, da det at holde ferie med løn ikke helt modsvarer 12,5% feriepenge.

    Efter ferietillægget vises den ferieberettigende løn, der danner grundlag for beregningen af både ferietillæg og feriepenge.

     

    Er min lønseddel rigtig?

    Ingen lønseddel er ens, selvom mange elementer går igen hver måned. Som medlem af Ases fagforening kan du få hjælp med at gennemgå og forstå din lønseddel. Vi hjælper dig også med at rette fejl, så du får den helt rigtige løn, pension og eventuelle tillæg.  

    Log på MitAse og bestil et tjek af din lønseddel


    Er du ikke medlem af Ase, og ønsker du vores hjælp og vejledning i forhold til at forstå din lønseddel, kan du nemt og hurtigt melde dig ind. 

    Hvorfor varierer min løn fra måned til måned?

    Det kan der være flere grunde til.

    Typiske årsager er ændrede arbejdstimer, ferie uden løn, sygdom, fridage uden betaling eller ændringer i dine tillæg. Det kan også skyldes justeringer i skat, fradrag eller pension – fx hvis du har brugt hele dit frikort eller ændret din forskudsopgørelse.

    Tjek dine timer og felterne på lønsedlen – det er ofte her forklaringen gemmer sig.

    Hvad gør jeg, hvis der mangler tillæg?

    Start med at tjekke, om du har arbejdet de timer eller tidspunkter, der udløser tillægget.

    Hvis noget mangler, så kontakt lønkontoret med det samme og bed dem tjekke det.

    Fejl kan ske, men de fleste bliver rettet med næste løn – og tillæg, der mangler, skal normalt efterbetales.

    Hvordan ved jeg, om min løn er fair?

    En fair løn handler om mere end tallet. Start med at sammenligne din løn med andre i samme job, branche og erfaring. Kig også på hele lønpakken: pension, arbejdstid, betalte pauser, fleksibilitet, sundhedsforsikring, barselsvilkår, ferie og andre goder.

    Hvis du får nye opgaver, mere ansvar eller har skabt gode resultater, kan det også være tegn på, at din løn bør justeres. En fair løn er både et tal – og de rammer, du arbejder under.

    Hvornår bør jeg tage en lønsamtale?

    De fleste tager en lønsamtale én gang om året, typisk i forbindelse med MUS.
    Men du kan også bede om en, hvis dine opgaver ændrer sig, dit ansvar vokser, eller du har leveret noget særligt.

    Det vigtigste er, at du møder forberedt: vis hvad du har leveret det seneste år, fremhæv specifikke resultater og underbyg med lønudviklingen i din branche.

    En lønsamtale er bedst, når du kan vise, hvordan du bringer ekstra værdi til arbejdspladsen.

    Kan jeg forhandle løn uden en overenskomst?

    Ja, du kan godt forhandle løn uden en overenskomst — men du skal være ekstra opmærksom på dine vilkår, fordi der ikke er faste regler eller minimumssatser at læne sig op ad.

    Når du ikke er dækket af en overenskomst, er alt i princippet op til aftale mellem dig og arbejdsgiveren. Det betyder, at du selv skal sikre dig:

    • Hvad andre i samme branche tjener
    • Hvilke goder og vilkår der normalt følger med jobbet
    • At din kontrakt beskriver løn, pension, ferie, arbejdstid og tillæg tydeligt
    • At du forhandler både løn og goder som fx fleksibilitet, barsel og udviklingsmuligheder

    Fordelen er, at du kan forhandle bredt og fleksibelt. Ulempen er, at du ikke har de samme faste rammer at støtte dig til — derfor er forberedelse ekstra vigtig.

    Har du spørgsmål om din løn eller lønseddel?

    Udfyld formularen, så kontakter vi dig og hjælper dig videre. 

    Vil du hellere ringe selv?

    7013 7013