Nye regler for betaling af overarbejde til deltidsansatte
Deltidsansatte må ikke stilles ringere end fuldtidsansatte, når det gælder betaling for mer- og overarbejde. Det fastslår to nye faglige voldgiftskendelser, som følger EU Domstolens praksis om forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte.
Det har hidtil været retsstillingen på overenskomstområdet, at deltidsansatte først opnår ret til overtidsbetaling, når der er arbejdet mere end fuldtid, typisk 37 timer ugentligt. Dermed ingen overarbejdstillæg for arbejde ud over den individuelle arbejdstidsnorm og op til 37 timer. Fuldtidsansatte har derimod fået overtidstillæg for timerne ud over 37 timer og dermed fra deres arbejdstidsnorm.
Den 4. februar 2026 blev der afsagt to principielle voldgiftskendelser – én på det offentlige og én på det private område. Afgørelserne fastslår, at overenskomstbestemmelser, hvorefter deltidsansatte først modtager overtidsbetaling efter 37 timer pr. uge, udgør ulovlig forskelsbehandling efter deltidsloven og EU’s deltidsdirektiv.
Afgørelserne påvirker derfor både de offentlige og de private overenskomster.
Kendelserne betyder, at overenskomster og hidtidig praksis skal tilpasses, så de lever op til EU reglerne.
Hvornår har deltidsansatte krav på overarbejdstillæg?
Det afgørende er, om en sammenlignelig fuldtidsansat på samme arbejdsplads får overarbejdstillæg for arbejde ud over sin normale arbejdstid. Hvis det er tilfældet, skal en deltidsansat have samme honorering for arbejde ud over sin egen fastsatte arbejdstid.
Bestemmelser i en overenskomst, der indebærer, at arbejdsgiveren kan pålægge deltidsansatte merarbejde til almindelig timeløn op til fuldtidsnormen, er derfor i strid med reglerne, hvis fuldtidsansatte i samme situation får overarbejdstillæg.
Overarbejde aflønnes typisk med et tillæg på 50 til 100 % eller med afspadsering, afhængigt af den konkrete overenskomst.
Mulighed for at opgøre individuelle krav
Hvis du som deltidsansat har haft merarbejde eller overarbejde uden at modtage overarbejdsbetaling, kan der være grundlag for at opgøre et individuelt krav.
Du kan kun rejse et krav, hvis:
- arbejdet kan dokumenteres.
- der er tale om arbejde ud over din fastsatte arbejdstid.
- en sammenlignelig fuldtidsansat ville have fået overarbejdstillæg.
Gennemgå dine lønsedler og opgør, hvor mange timer du har arbejdet ud over din kontrakt. Det er ikke i sig selv afgørende at kunne fremlægge vagtplaner, hvis løn og arbejdstid kan dokumenteres på anden måde.
Lønkrav er omfattet af en 5-årig forældelsesfrist. Du kan som udgangspunkt kræve løn fem år tilbage.
Forældelsesloven indeholder desuden en absolut frist på 10 år. Hvor langt tilbage du kan kræve betaling, afhænger af din overenskomst og din konkrete situation. Udgangspunktet vil dog være 5 år.
Du behøver ikke handle akut, men sørg for at gemme og gennemgå din dokumentation.
Kontakt os, hvis du vil have vurderet, om du kan have krav på korrekt betaling eller efterbetaling.
Hvad betyder afgørelserne fremadrettet?
Overenskomstparterne skal nu tilpasse bestemmelser og praksis, så reglerne om overarbejde og honorering er i overensstemmelse med EU-retten.
Udgangspunktet er klart: Deltidsansatte må ikke stilles ringere end fuldtidsansatte, når det gælder betaling for merarbejde og overarbejde.