Find vej som ledig på et dynamisk arbejdsmarked

Mange har prøvet, hvor hårdt det kan være at være jobsøgende. Især i de seneste år, hvor tendensen til jobskifte er steget, kan det være svært at skille sig ud fra mængden - faktisk var det helt op til hver tredje stilling, der i 2019 blev skiftet ud.

I Danmark oplever vi et meget dynamisk arbejdsmarked - vi er faktisk et af de lande i Europa, hvor der er den største udskiftning. Der kan være flere gode grunde til, at man skifter til en anden stilling. Nogle starter på uddannelse, andre tager springet som selvstændig, træder ud af arbejdsmarkedet eller finder bare noget andet og bedre. Uanset årsagen, betyder det, at der er en stilling, der som udgangspunkt skal genbesættes.

Særligt omkring årsskiftet er der en øget aktivitet i forhold til ansatte, der skifter stillinger eller søger udfordringer i andre virksomheder. For mange handler det om, at årsskiftet er en tid til at gøre status, og for den del af virksomheder, er det også der, nye projekter skal startes op eller ændring af strategier igangsættes.

Hvad skal jeg så gøre som ledig?

For den ledige vil det derfor også betyde, at man skal konkurrere om drømmejobbet mod et mangfoldigt udvalg af ansøgere og ikke kun mod andre ledige. Ansatte, som aktivt er på udkig efter nye udfordringer og måske endda har en bred palette af kompetencer og erfaringer at tilbyde, vil også være nogle af dem, som ledige står over for i jobsøgningen.

Når man hører om den store efterspørgsel på arbejdskraft, der i skrivende stund findes, kan man hurtigt blive tilbøjelig til at tænke, at man nemt kan komme i arbejde. Når du er ledig og til rådighed, er en stor efterspørgsel dog ikke nødvendigvis nok. Der er fortsat brug for at få præsenteret sine kompetencer og erfaringer på en måde, så den potentielle arbejdsgiver putter din ansøgning øverst i bunken.



Her er 3 gode råd til, hvordan du skiller dig ud i din jobsøgning:

  1. Tag telefonen og ring

    Lav en grundig research og hav nogle spørgsmål klar inden du ringer. Selvom det kan føles grænseoverskridende, vil arbejdsgiveren altså huske dig bedre.

  2. Skriv en målrettet ansøgning

    Mange jobsøgende har en tendens til at genbruge sine ansøgninger, men en standardansøgning giver ikke læseren en følelse af interesse for jobbet.

  3. Brug de sociale medier

    Der er mange muligheder på de sociale medier i dag. Udnyt disse til at opdatere dine profiler, så de står helt skarp. Gør gerne brug af netværket - mange får job på denne måde.


Ase tilbyder et hav af muligheder i jobsøgningen

Bliver du ikke inviteret til samtaler, kan du overveje, om dit materiale i høj nok grad præsenterer det, som du kan byde ind med. Mangler du inspiration eller vejledning, har vi hos Ase en masse fordele for dig, som søger job.

Online kurser

Podcast

CV & ansøgning

LinkedIn & sparring