Unormalt lave tilbud i udbud

I ethvert offentligt udbud indgår en vurdering af den økonomi, en kontrakt vil have for den offentlige myndighed. Sagt på en anden måde – så indgår prisen for at få udført leverancerne i kontrakten almindeligvis altid i en vurdering af, hvem der skal vinde kontrakten. 

Den rigtige eller bedste kvalitet for pengene 

En offentlig myndighed er forpligtet til at sikre sig, at en kontrakt vindes af den tilbudsgiver, der har afgivet det tilbud, hvor den offentlige myndighed får den rigtige eller bedste kvalitet for pengene. Den offentlige myndighed skal i udbudsmaterialet angive, hvor meget prisen skal betyde for denne vurdering. 

Prisen kan endda være det eneste kriterier for, hvem der skal vinde kontrakten. 

Omvendt er det også sådan, at en offentlig myndighed skal forvalte de offentlige midler forsvarligt. Den offentlige myndighed vil derfor skulle påse, at der ikke afgives kunstigt lave priser, ved at de lave priser er resultatet af en tilbudsgivers tilsidesættelse af f.eks. miljø- og/eller arbejdsretlige regler. 

En offentlig myndighed kan også have fokus på, om de priser, der tilbydes, er så lave, at det er urealistisk, at kontrakten kan udføres til den tilbudte pris. En sådan prissætning fra en tilbudsgivers side vil kunne føre til en konkurs eller anden misligholdelse af kontrakten, så kontrakten bliver bragt til ophør før tid. 

I det første eksempel vedr. tilsidesættelse af f.eks. miljø- og eller arbejdsretlige regler vil en offentlig myndighed være forpligtet til at afvise et tilbud, der på den baggrund er givet med en meget lav pris. Det gælder udtrykkeligt i EU-udbud, men også i licitationer eller tilbudsloven, at en tilbudsgiver må forvente at få sit tilbud afvist fra udbuddets videre forløb, hvis sådanne omstændigheder ligger bag en meget lav pris. 

I det andet eksempel kan en offentlig myndighed være berettiget til at afvise et tilbud som unormalt lavt. 

Hvad vil den offentlige myndighed så se efter ved et unormalt lavt tilbud? 

Et unormalt lavt tilbud 

Typisk vil unormalt lave tilbud være markant billigere end de øvrige indkomne tilbud. Dette er dog ikke i sig selv ensbetydende med, at tilbuddet har været unormalt lavt. 

Det kan også være en indikator for, at et tilbud har været unormalt lavt, at man ud fra det afgivne tilbud kan regne sig frem til en meget lav timepris – f.eks. timepriser, der ligger under den sædvanlige branchestandard for lignende leverancer, og hvor den offentlige myndigheds kendskab til markedets priser gør, at man har været i stand til at gennemskue, at tilbuddet er afgivet med en eller flere delpriser, der ligger under kostprisen.  

Førend en offentlig myndighed kan afvise et tilbud som unormalt lavt, vil den offentlige myndighed skulle skrive til den pågældende tilbudsgiver og bede om en redegørelse for de priser og omkostninger, der indgår i tilbuddet. Det skal blandt andet tjene som formål til at sikre, at tilbudsgiver får anledning til at ”forklare sig” og dermed baggrunden for tilbuddets prissætning. 

En god forklaring kunne gå ud på, at tilbudsgiveren f.eks. har fundet på en ny og mere effektiv måde at udføre tilsvarende opgaver på. Dermed har den pågældende tilbudsgiver kunne holde omkostningerne og dermed prisen på et lavere niveau. 

Er redegørelsen ikke betryggende for den offentlige myndighed, og er vurderingen fortsat, at tilbuddet er unormalt lavt, vil den offentlige myndighed som nævnt ovenfor være berettiget og i visse situationer forpligtet til at afvise tilbuddet. 

Skal din virksomhed afgive et tilbud i et offentligt udbud, er der således god grund til at være varsom med prissætningen af leverancerne. 

Artiklen er udarbejdet af vores samarbejdspartner Selskabsadvokaterne.