Hvad er en a-kasse?

Hvis du en dag skulle blive ledig, er det vigtigt at være medlem af en a-kasse, der kan sikre og støtte dig økonomisk i perioden uden arbejde. Men hvad er en a-kasse egentlig?

A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, hvilket kort fortalt er en organisation, der mod betaling giver dig en økonomisk sikkerhed, hvis du skulle miste dit job. Det betyder, at du i en periode med ledighed vil kunne modtage dagpenge fra a-kassen.

En a-kasse står ikke kun for udbetaling af dagpenge, men administrerer samtidig flere love og regler på området. A-kassen står også for en række ydelser som at udbetale feriedagpenge, efterløn mv., ligesom a-kassen i vid udstrækning står for at holde vejledningssamtaler, indberette til jobcentre og styrke indsatsen for at få ledige i job.

A-kassens historie i Danmark

Vi skal mere end 100 år tilbage for at se nærmere på a-kassens historie. Den statsanerkendte a-kasse har eksisteret i Danmark siden 1907, men a-kassernes historie strækker sig faktisk længere tilbage endnu. Den første medlemsdrevne a-kasse opstod nemlig i forbindelse med arbejdsbevægelsen, da den i 1876 blev dannet under navnet Formernes Hjælpeforening.

Hvorfor skal jeg vælge en a-kasse?

Du skal blive medlem af en a-kasse, så du kan modtage dagpenge, hvis du skulle ende i en situation, hvor du er arbejdsløs. Med a-kassen er du sikret en indkomst under din jobsøgning og risikerer derfor ikke at stå uden mulighed for at betale dine regninger. Er du ikke medlem af en a-kasse, og derfor ikke kan modtage dagpenge, kan du blive nødsaget til at modtage kontanthjælp, som vil være et væsentligt lavere beløb end dagpenge.

Ønsker du at melde dig ind i en a-kasse, kan du læse mere om Ases a-kasse her

Forskellen på en a-kasse og fagforening?

Mange kan ofte tro, at a-kassen og fagforeningen hænger udtrykkeligt sammen i forbindelse med arbejdsløshed. Der er dog ofte tale om to vidt forskellige ting. En a-kasse vil være din økonomiske sikkerhed og altså fungere som en forsikring for at få udbetalt dagpenge, hvorimod en fagforening står for vejledning og juridisk hjælp til den arbejdende.

Hvem kan blive medlem af en a-kasse?

En a-kasse er ikke kun for den almindelige lønmodtager. Hos Ase optager vi nemlig på samme måde både selvstændige og studerende.

Selvstændig

Er du selvstændig, vil du ofte have nogle andre behov end en lønmodtager, hvormed det kan være fordelagtigt at være medlem af en a-kasse, der kan hjælpe i livet som selvstændig. Du skal være opmærksom på, at du som selvstændig, på samme måde som lønmodtageren, skal opfylde en række betingelser for at være berettiget til dagpenge.

Studerende

Som studerende tænker man ofte ikke over behovet for en a-kasse, men som studerende har du kun ret til dagpenge fra den dag, du er færdiguddannet, hvis du bliver meldt ind i a-kassen 1 år før endt uddannelse. Det er endda gratis, så længe du er under uddannelse og din uddannelse opfylder visse krav.

 

Er du i tvivl om, hvilken a-kasse du skal vælge, kan du læse mere her