Videre til indhold

Fra arbejdsmarked til livet som pensionist

Få inspiration til dit liv som pensionist fra en række andre seniorer, der fortæller om deres overgang fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen.

Publiceret: 01. maj 2026

Fra lærer til studerende 

Overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv er for mange forbundet med mere tid i hverdagen. Mange studier viser, at en vigtig del af en god pensionisttilværelse er at være aktiv på forskellige måder. Aktivitet behøver ikke nødvendigvis at være motion, det kan også være ny læring.

I denne korte film kan du møde Astrid, der er tidligere folkeskolelærer. I dag er hun gået på pension og bruger blandt andet sin tid på at studere filosofi på universitetet.  

 

 

Tid til at hygge sig

Man kan nemt blive mødt med bestemte forventninger til seniortilværelsen. Det er vigtigt at forsøge at lægge disse forventninger på hylden og selv tage stilling til, hvad man vil have ud af sin tid som pensionist.  

I denne film kan du møde Palle, som i mange år har arbejdet i transportbranchen og nu har et godt liv som pensionist, hvor han har tid til at læse avis, spise og hygge sig. Når vejret tillader det, nyder han også at fotografere og tage på fugletur.

 

Nye fællesskaber

Med overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv, erfarer mange, at kollegerne på arbejdspladsen har udgjort en stor del af deres sociale netværk. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilke sociale fællesskaber man ønsker at indgå i som pensionist – hvordan kan man bevare eksisterende relationer eller måske skabe helt nye sociale relationer?

Det er nemlig vigtigt at huske de sociale relationer. Mette har altid elsket at gå på arbejde, men savner det ikke. Siden hun gik på pension, er hun blevet medlem af en løbeklub, hvor hun og hendes løbevenner har fået et fantastisk fællesskab.

Hjælp os til at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

Læs også... 

Gør som 130.000+ andre