Ansættelseskontrakt

Når du ansætter en medarbejder, skal han/hun have en ansættelseskontrakt. Kontrakten er med til at skabe klarhed over de vilkår, der er for ansættelsesforholdet.

Hvem skal have en ansættelseskontrakt

Som udgangspunkt bør alle medarbejdere have en ansættelseskontrakt.

Hvis du ansætter en medarbejder, der skal arbejde for dig i mere end 1 måned i mere end 8 timer om ugen i gennemsnit, fremgår det af Ansættelsesbevisloven, at du som arbejdsgiver har oplysningspligt. Det vil sige, at du skal lave en ansættelseskontrakt til din medarbejder, og den skal indeholde alle de væsentlige vilkår for ansættelsen (løn, arbejdstid, opsigelsesvarsel mv.). Din medarbejder skal have kontrakten senest 1 måned efter, ansættelsen er begyndt.

Hvis kontrakten ikke overholder kravene i Ansættelsesbevisloven, risikerer du at skulle betale en godtgørelse til din medarbejder på 1.000-25.000 kr.

 

Forskellige typer ansættelseskontrakter

Lige som der findes forskellige typer stillinger, findes der forskellige typer ansættelseskontrakter. En kontrakt ser fx anderledes ud, hvis du skal ansætte en direktør, end hvis du skal ansætte en elev/lærling.

Hvordan kontrakten skal udformes, afhænger også af, om den er med eller uden overenskomst, om din medarbejder hører under Funktionærloven og meget mere.

Du kan læse mere om ansættelseskontrakter her:

Få svar om ansættelseskontrakten


Ase kan hjælpe dig med rekruttering

Er du medlem af Ase Selvstændig kan vi fungere som din eksterne HR-partner og hjælpe dig gennem hele rekrutteringsprocessen.

Vi hjælper dig med vejledning og gode råd, der er med til at gøre processen både overskuelig og nem. På den måde kan du koncentrere dig om alle de andre opgaver, du har i din virksomhed.

  • Vi hjælper dig med udarbejdelse af stillingsopslag
  • Du får dit stillingsopslag publiceret på Jobindex.dk helt gratis
  • Du får gratis adgang til et brugervenligt rekrutteringssystem, hvor du nemt og hurtigt kan vurdere de ansøgninger, du har fået
  • Vi vejleder dig i forbindelse med ansættelsessamtalen, så du er så godt forberedt som muligt
  • Vi hjælper med sparring i forbindelse med referencetagning
  • Vi hjælper dig med spørgsmål om ansættelseskontrakter
ase selvstændig

endnu ikke medlem?

Som medlem af foreningen Ase Selvstændig, kan du få hjælp til spørgsmål omkring rekruttering. Du kan blive medlem for kun 67 kr./md.

bliv medlem