”Man får det, man har behov for”

04.12.2018

Selvom Gavlhuset har 60.000 varenumre på lageret, sælger de dybest set oplevelser. Det stiller helt særlige krav til medarbejderne, så indehaver, Lene Bach Nørmølle, har valgt at få hjælp til rekrutteringen hos Ase Selvstændig.

Udarbejdet af Ase Selvstændig

”Gavlhuset er kendt for, at man kender kunderne. Også selvom de kun kommer en til to gange om året. Man skal ikke bare være et nummer i Gavlhuset. Den tilgang til kunderne lægger vi stor vægt på, at medarbejderne også har. Det er Gavlhusets specielle kultur.”

Udsagnet kommer fra Lene Bach Nørmølle, som for seks år siden overtog sine forældres butik, Gavlhuset, og siden har fået den til at vokse kraftigt. På hylderne finder man kreative produkter lige fra perler og pap til stempler og stencil.

Et særligt miks af kompetencer
Mens udviklingen i Gavlhuset stryger af sted, er Lene Bach Nørmølle meget bevidst om, hvilke medarbejdere, der skal ansættes, hvis familieforetagenet skal vedblive med både at være et særligt sted og en god forretning.

”Folk kommer her for produkterne, men også, fordi de får en god oplevelse. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne forstår kombinationen af, at det skal være hyggeligt, men at det også er en forretning. Den mentalitet og forståelse skal de ansatte have, samtidig med, at de kan overskue vores 60.000 varenumre”, siger Lene Bach Nørmølle.

Ase ser tingene udefra
I forbindelse med de seneste ansættelser, som ofte er komplicerede, og hvor det er vigtigt at træffe de rigtige valg, har Gavlhuset både brugt Ase til at gennemgå kontrakter og til at hjælpe med selve rekrutteringen.

”Når vi ansætter, er Ase gode til at hjælpe med at få de rigtige eller nødvendige kompetencer formuleret i stillingsopslaget. I ser det udefra. Når man bruger jer, får man det med, som man virkelig har behov for”, siger Lene, som ud over hjælpen til at skrive jobopslag også fremhæver mere praktiske ting. Fx hjælp til at administrere ansøgningerne og håndtere alle henvendelser på en ordentlig og venlig måde.

Ase har desuden været med som sparringspartner i forbindelse med flere jobsamtaler og på den måde medvirket til, at den sidste, afgørende del af processen også bliver en succes.

Hurtig hjælp og god stemning
Lene Bach Nørmølle peger også på en anden ting, som har bidraget til den gode oplevelse.

”Der er rigtig meget positivitet. Hvis noget skal justeres, er I ikke trætte af, at man kontakter jer igen. Og så går det hurtigt. Det er ikke sådan, at der går tre uger, før der sker noget”, siger Lene, før hun slutter med at kommentere på en anden ydelse fra Ase Selvstændig, som hun også benytter.

Trygt at få hjælp til kontrakten
”Jeg ansætter aldrig nogen uden at have kontrakten til gennemsyn eller måske accept hos Ase. Der synes jeg også, at Ase er gode til at komme tilbage og hjælpe med at rette osv. Det synes jeg er trygt. Så jeg synes faktisk ikke kontingentet er så dyrt. Jeg synes, man får meget for pengene.”

Jeg ansætter aldrig nogen uden at have kontrakten til gennemsyn hos Ase