Trivsel og glade medarbejdere

I det øjeblik du ansætter din første medarbejder, bliver du arbejdsgiver og leder – og det forpligter. Du kommer til at stå med mange forskellige ledelsesmæssige udfordringer og opgaver.

Når du skal ansætte den første medarbejder i din virksomhed, er det vigtigt, at du har forberedt dig grundigt. Økonomi, arbejdsopgaver og personprofil er vigtige faktorer, du bør have overvejet, før du går i gang med rekrutteringsprocessen. Juridiske aspekter og medarbejderens trivsel er også noget, du skal være opmærksom på.

Derfor er trivsel på arbejdspladsen en god investering

Regler og pligter som arbejdsgiver er én ting. Det er noget, du er forpligtet til at gøre, og det kan have lovmæssige og økonomiske konsekvenser, hvis du ikke overholder dem.

Noget andet er de trivselstiltag, du kan sætte i gang for at give din medarbejder en god oplevelse på arbejdspladsen. Det handler ofte om de mere bløde værdier, men de er på ingen måde mindre vigtige. Når dine medarbejdere trives, er de nemlig mere motiverede, produktive og loyale.

Trivsel er dog mere end blot at være glad for sit job. Det handler også om at have mulighed for at udvikle sig, lære nyt og samtidig opretholde en sund balance mellem arbejde og privatliv. Kort fortalt: medarbejdertrivsel er fundamentet for, at dine ansatte kan levere deres bedste og samtidig have det godt.

Fordelene ved at arbejde aktivt med medarbejdernes trivsel

Der er mange fordele for både dig, men også for dine medarbejdere, når du arbejder aktivt med trivsel i hverdagen. Noget du kan se frem til, er bl.a.:

Dine medarbejdere vil opleve mindre stress.
Der vil være en bedre dialog mellem dig og dine medarbejdere.
Du vil kunne opleve færre sygedage fra dine ansatte.
Du får bedre resultater.
Det giver bedre vilkår for samarbejde.

Sådan skaber du god trivsel og et sundt arbejdsmiljø

Du kan arbejde med trivsel på flere måder – både gennem mental, social og fysisk sundhed. Herunder finder du eksempler på tiltag, der kan gøre en forskel i hverdagen.

Mental sundhed og psykisk arbejdsmiljø

Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for, at dine medarbejdere kan trives. Hvis de ikke har det godt mentalt, kan det føre til stress, ensomhed, sygemeldinger og i værste fald opsigelser.

Du kan styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen ved at:

Holde faste 1:1-samtaler, hvor du følger op på både trivsel og opgaver.

Gennemføre en årlig arbejdspladsvurdering, så du får et samlet billede af trivslen.

Arrangere teamdage eller workshops med fokus på samarbejde.

Skabe rammer, der gør det muligt at have en sund balance mellem arbejde og privatliv.

Når du arbejder systematisk med mental sundhed, kan du både skabe trivsel og forbedre trivslen for den enkelte medarbejder. Det styrker medarbejdernes velbefindende og giver bedre forudsætninger for at håndtere det daglige arbejde.

Social trivsel og positiv arbejdskultur

Relationer på arbejdspladsen betyder mere, end man ofte tror. Det er bevist, at social trivsel er med til at fremme et positivt arbejdsmiljø og styrke samarbejdet mellem medarbejderne.

En god social trivsel med et stærkt fællesskab er også med til at reducere stressniveauet og giver bedre dialog og idéudveksling.

Der skal ikke meget til for at øge dine medarbejderes trivsel: sociale aktiviteter, en kultur med åben dialog og plads til uformelle snakke kan være nok til at skabe et arbejdsmiljø, hvor folk har lyst til at bidrage og udvikle sig. En positiv arbejdskultur med fælles ansvar og plads til forskellighed reducerer stress og styrker både samarbejde og motivation. Når kulturen er åben og inkluderende, er det lettere at øge trivslen og sikre, at alle føler sig som en del af fællesskabet.

Fysisk sundhed på arbejdspladsen

En arbejdsplads, der tager fysisk og mental sundhed alvorligt, vinder på flere fronter. Det mindsker risikoen for problemer som rygsmerter, stress og depression, og reducerer både fravær og omkostninger.

Samtidig hænger fysisk og mental sundhed tæt sammen. Motion, sunde vaner og ergonomiske arbejdsforhold giver mere energi og overskud i hverdagen.

Når medarbejdere træner sammen eller deltager i sundhedsinitiativer, styrker det også fællesskabet. Kort sagt: investering i fysisk sundhed er både en gevinst for den enkelte og for virksomheden som helhed.

Dit ansvar for et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Som arbejdsgiver er det op til dig at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Du skal sørge for at oplære og instruere din nye medarbejder i, hvordan han/hun udfører sit arbejde bedst muligt – og så det sker sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det er også vigtigt, at du sikrer dig, at din(e) medarbejder(e) er orienteret, hvis der er nogle ulykkes- og/eller sygdomsfarer forbundet med jobbet.

Onboarding af din nye medarbejder

Fagfolk bruger ofte udtrykket ”onboarding”, når de taler om at byde en ny medarbejder velkommen og hjælpe vedkommende godt i gang. I praksis handler det om at være i samme båd, ro i samme retning og finde den gode takt.

Ud over at have det praktiske på plads, bør du som arbejdsgiver også tænke på at have en løbende dialog med dine medarbejdere, så du har fingeren på pulsen. Ikke bare med hensyn til opgaver og løsninger; også når det gælder trivslen.

Onboarding er et meget vigtigt led i at ansætte din første medarbejder, og det er givet godt ud at bruge nogle ekstra kræfter på det, da det kan klæde din nye medarbejder hurtigere på til at udføre sit arbejde bedst muligt, så han/hun dels trives, dels kommer til at skabe værdi for din virksomhed hurtigere. 

Planlægning før første arbejdsdag

Planlægning er nøgleordet i en succesfuld onboarding-proces. Allerede før din nye medarbejder begynder på jobbet, kan du henlede hans/hendes opmærksomhed på eventuelt relevant materiale om din virksomhed og/eller din nye medarbejders arbejdsområde/produkter. Det kan være i form af links, brochurer mv.

Planlæg også din medarbejders første tid i virksomheden. Hvor skal vedkommende sidde, hvilke arbejdsopgaver skal han/hun kaste sig over som det første mv. er relevante spørgsmål, du med fordel kan overveje, før din nye medarbejder begynder.

Det rent praktiske er også relevant – hvis din nye medarbejder skal bruge en computer, skal der være en klar, gerne sat op, så det er nemt og hurtigt at komme i gang. Skal der oprettes adgange i virksomhedens systemer, er det også en god idé at have styr på, og eventuelle specielle arbejdsredskaber skal også være tilgængelige.

Send din nye medarbejder en mail et par dage før, han/hun har første arbejdsdag. Her kan du fortælle om alt det, der skal ske i den første tid på arbejdspladsen.

Selvom det kan lyde som meget tid og forberedelse forud for en ny ansættelse, så husk på, at tiden er givet godt ud og kommer mange gange igen i form af en effektiv medarbejder i trivsel. En medarbejder vil typisk føle sig mere velkommen, hvis de praktiske ting er forberedt, når han eller hun møder ind.

Introplan i praksis

Den tid, du bruger på at introducere en ny medarbejder til jobbet, er en investering, der hurtigt er tjent ind igen. Jo flere informationer om virksomheden og opgaverne din nye medarbejder får fra starten, jo hurtigere kan han/hun komme i gang med arbejdet. En god introduktion viser desuden, at den nye medarbejder er ventet og velkommen.

Det er en god idé at udarbejde en introplan til din nye medarbejder. Den giver både dig og medarbejderen et overblik over, hvad der skal ske hvor og hvornår, og hvem der skal medvirke i hans/hendes første dage eller uger i virksomheden. Husk at sende skemaet til de involverede medarbejdere i god tid.

Ud over at skabe et godt overblik, er det også med til at give en tryghed for din nye medarbejder.

På første arbejdsdag kan der f.eks. være fælles morgenmad, konkrete arbejdsopgaver, rundvisning på virksomheden, praktisk information m.m.

Følgende kan fungere som en skabelon til en introplan, hvor du har mulighed for at notere:

Dato (dato for hvornår en aktivitet skal foregå).
Sted (hvor aktiviteten skal foregå).
Tidspunkt (hvornår aktiviteten skal foregå).
Aktivitet (specifikke opgaver/områder).
Ansvarlig medarbejder / på egen hånd (hvilken medarbejder, der er ansvarlig for aktiviteten).

Dagligdagen og de første 90 dage

Onboarding er andet og mere end den første dag/den første uge med din nye medarbejder. Tæt opfølgning er vigtigt og sikrer, at din nye medarbejder føler sig klædt på til at udføre sit arbejde og dermed skabe værdi for din virksomhed.

De første 30 dage er den periode, hvor din nye medarbejder danner sig et indtryk af sin nye arbejdsplads. Det er typisk også inden for de første 30 dage, at medarbejderen bliver ’overladt til sig selv’ med ansvar for egne opgaver. Det er derfor vigtigt, at du bruger tid på at drøfte de overvejelser og tanker, din nye medarbejder har gjort sig, f.eks. hvad angår kulturen på arbejdspladsen, regler og processer, netværk og samarbejde samt kompetencer og kompetenceudvikling.

Når de første 90 dage er gået, skal du holde en samtale med din nye medarbejder, hvor I taler om og vurderer, om jeres gensidige forventninger er blevet indfriet. Det er derfor vigtigt, at du i dagligdagen sørger for at være tydelig omkring, hvad du forventer af din nye medarbejder, f.eks. kompleksiteten og volumen i de opgaver, han/hun løser, kvaliteten af leverancer og selvstændigheden i opgaveløsningen.

Du kan læse mere om den gode onboarding-proces her:

Læs mere i brochuren 'Få nye ansatte godt om bord'

Evaluering og opfølgning

Når din nye medarbejder har været i stillingen et stykke tid, bør I have en opfølgningssamtale. Din medarbejder har nu nået at danne sig et indtryk af sine arbejdsopgaver, og du har som arbejdsgiver nået at danne dig et indtryk af samarbejdet. En opfølgningssamtale er en god måde at forventningsafstemme omkring jobbets indhold og jeres fremtidige samarbejde.

Det er altid en god idé at evaluere løbende – også efter den første evalueringssamtale, der finder sted, inden den 3 måneders prøveperiode er udløbet.

Der er flere ting, der kan være godt at tage fat i under evalueringen af din nye medarbejder. Først og fremmest, hvad virksomheden kan lære af de observationer og overvejelser, din nye medarbejder har gjort sig. Evalueringen skal samtidig være med til at nå frem til, hvordan den nye medarbejder – og eventuelt øvrige nye medarbejdere – bliver introduceret mest hensigtsmæssigt til både virksomheden og sine arbejdsopgaver. Derudover skal I drøfte, om der er overensstemmelse mellem jeres forventninger til dels hinanden, dels udførelsen af arbejdsopgaverne.

Løbende evalueringer er med til at forebygge stress og sikre en vedvarende god trivsel på arbejdspladsen.

Forberedelse

Som leder bør du forberede dig grundigt på den første evaluering bl.a. ved at iagttage, hvordan det går med din nye medarbejder i virksomheden – både hvad angår arbejdsopgaver, og hvad angår mødet med selve virksomhedskulturen. Inden evalueringen kan du gå dine iagttagelser igennem og vurdere, hvad du mener, de viser om din nye medarbejder og hans/hendes arbejdsopgaver, tilgang til arbejdet og den forskel, det gør, at han/hun er blevet ansat.