Hvordan optjener jeg feriedagpenge?

Hvis du modtager ydelser som dagpenge eller barselsdagpenge fra din a-kasse, optjener du mulighed for at holde ferie med feriedagpenge.

Hvordan optjenes feriedagpenge?

Hvis du i løbet af ferieoptjeningsåret (fra 1. september til 31. august) modtager dagpenge, feriedagpenge eller barselsdagpenge, optjener du mulighed for at holde ferie med feriedagpenge i ferieafholdelsesåret (fra 1. september til 31. december året efter).

Hvis du modtager fulde ydelser fra a-kassen optjener du 2,08 dage med feriedagpenge pr. måned.

Hvis du arbejder, optjener du feriepenge fra arbejdspladsen, og dermed ikke feriedagpenge i den periode.

Vær opmærksom på, at du ikke optjener ret til at holde ferie med feriedagpenge. Du optjener mulighed for at holde ferie med feriedagpenge, hvis du opfylder en række betingelser på ferietidspunktet.

Vil du vide mere? Læs om betingelser og meget mere i vores brochure om feriedagpenge, som du finder under brochurer.

endnu ikke medlem?

bliv medlem