Lønmodtagere vil selv forhandle løn og arbejdsvilkår

07.01.2020

Hele 43 procent af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked ønsker at få ansvar for forhandling og indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår gennem individuelle aftaler med deres arbejdsgiver, viser en ny lønmodtagerundersøgelse fra Analyseinstituttet Wilke gennemført for Ase.

Netop nu sætter de centrale overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked i gang, men forhandlingsparterne har ikke længere et klart mandat, der afspejler efterspørgslen blandt lønmodtagerne. Det gælder hverken når det kommer til ansvar og indflydelse på løn- og arbejdsvilkår, efter- og videreuddannelse eller tiltroen til at arbejdsmarkedets partere kan løse udfordringerne med social dumping.