Skal du holde ferie i december?

02.12.2020

På www.mitase.dk kan du se hvor mange dage med feriedagpenge, du har optjent. Du kan også allerede nu søge ferie med feriedagpenge for juleferien.

Har du optjent arbejdsgiverferie eller overført arbejdsgiveroptjent ferie fra det forkortede ferieår, skal du være opmærksom på, at du skal have afholdt din arbejdsgiveroptjente ferie, før vi kan udbetale feriedagpenge til dig.

Sådan ser du antallet af optjente dage:

Du skal logge ind på Mitase.dk. Du kan tilgå Mitase.dk fra både computer, mobil og tablet.

Når du er logget på Mitase.dk, skal du vælge fanen ”Søg om feriedagpenge”. Du kan herefter i venstre side se hvor mange dage, du kan holde ferie med feriedagpenge.

Eksempel:

 

 

Du kan maksimalt søge om feriedagpenge for det antal dage, som du har optjent.

 

Sådan søger du:

Du vælger derefter de dage i kalenderen, som du ønsker at holde ferie med feriedagpenge. Vær opmærksom på, at du ikke skal søge om flere dage, end du har optjent. Hvis du ikke ønsker at holde ferie på helligdagene, skal du være opmærksom på, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på helligdagene.

Når du har valgt dagene i kalenderen, klikker du på knappen ”videre” og svarer de spørgsmål, som du bliver præsenteret for. Og afslutningsvis bekræfter du at oplysningerne er korrekte og sender ansøgningen ind til os. Så vil vi behandle din ansøgning hurtigst muligt.

Husk at melde din ferie på Jobnet senest 14 dage før feriens første dag.

Du kan læse mere om feriedagpenge i vores brochure.