Hvad er Søgnehelligdagsbetaling?

Foråret medbringer en periode, som er fyldt med helligdage. Der kan nemt opstå spørgsmål omkring aflønning af de særlige søgnehelligdage, som ikke må forveksles med søn- og helligdage. For hvad har man egentlig ret til som medarbejder? Og hvordan skal man forholde sig til helligdagene som arbejdsgiver? Vi giver dig overblikket her.

Hvad er søgnehelligdage?

Søgnehelligdage omtales ofte som SH-dage og sækker over helligdage, der falder på en hverdag. Det kan f.eks. være 2. Pinsedag, da den altid vil ligge på en mandag.

Søgnehelligdage i 2021:

  • Skærtorsdag: 1. april 2021
  • Langfredag: 2. april 2021
  • Påskedag: 5. april 2021
  • Store Bededag: 30. april 2021
  • Kristi Himmelfartsdag: 13. maj 2021
  • Anden Pinsedag: 24. maj 2021

Mange lønmodtagere har via deres overenskomster fri den 1. maj og/eller Grundlovsdag. Disse falder dog i 2021 på en lørdag, hvorfor af man går glip af disse ekstra fridage.

Hvis der skal arbejdes på en søgnehelligdag

Det kan være nødvendigt at møde på arbejde på trods af, at det er en søgnehelligdag.

Man er som ansat minimum sikret ens sædvanlige løn for de timer, som man arbejder. Man kan have krav på et tillæg for de timer, hvor man arbejder på en søgnehelligdag – dette kræver dog, at det er aftalt enten via en overenskomst, ens ansættelseskontrakt eller personalehåndbogen.
Visse arbejdspladser har aftale omkring afspadsering, såfremt man skal arbejde på en helligdag. Dette afhænger dog af ens konkrete arbejdsforhold.

Hvis der ikke er nogen særlig aftale omkring ekstraafregning ved søgnehelligdagsarbejde, skal man som udgangspunkt alene have ens sædvanlige løn.

Hvis der ikke skal arbejdes på en søgnehelligdage

Hvis man er ansat med fast månedsløn, skal man arbejde færre timer, men stadig modtage ens fulde månedsløn. Søgnehelligdage er en ekstra fridag, hvorfor man ikke kan blive pålagt at indhente de ”tabte” timer på et andet tidspunkt. Man har således ret til sin almindelig løn uden modregning eller krav om overarbejde andre dage.

Såfremt man er timelønnet, vil problemet oftest være, at der mangler timer i timeregnskabet, og det kan betyde, at der kommer færre timer til udbetaling. Udgangspunkter er, at timelønsansatte medarbejdere ikke kan kræve betaling eller erstatning for de manglende timer, uanset om der skulle være aftalt et fast ugentligt timeantal. En timelønnet får kun løn for de timer, som de rent faktisk arbejder.

Mange arbejdspladser har dog i dag en SH-opsparing eller en fritvalgskonto igennem overenskomsten eller som en del af lønpakken. Disse fungerer som dækning af betalingen på søgnehelligdage og er med til at give større forudsigelighed og tryghed for de ansatte. Ordningerne fungerer således, at når der forekommer helligdage i en lønperiode, vil der blive udbetalt et beløb fra opsparingskontoen, som dækning for de tabte timer. Beløbet er ofte et fast forskudsbeløb.

En SH-opsparing eller fritvalgskonto er dog ikke et lovkrav, men skal fremgå af enten overenskomsten eller ens ansættelseskontrakt.

endnu ikke medlem?

bliv medlem