Det skal være slut med at forsømme de små danske virksomheder

22.01.2019

Forhåbentlig bliver 2019 året, hvor de små virksomheders vilkår kommer i fokus, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i a-kassen Ase og medlem af Virksomhedsforum i kronik i Information.

I alt for mange år har politikerne haft fokus på at styrke erhvervsklimaet for store og mellemstore virksomheder og forsømt landets små virksomheder, hvilket er gået hårdt ud over iværksætteriet.

Efter svære år kommer gode år. Sådan kender vi det fra biblen og vores eget liv, og forhåbentligt venter der netop et tiltrængt momentum for landets mindste virksomheder i 2019.

I en årrække har fokus været på de store virksomheder og opmærksomheden rettet mod at sikre bedre vilkår til større selskaber, der allerede er i fremdrift. Flere vækstiværksættere og virksomheder med over 1.000 ansatte har stået højt på politikernes ønskeseddel. Kun fire procent af de seneste ti års erhvervs- og vækstpolitiske initiativer har derimod været målrettet de helt små virksomheder, viser en opgørelse fra Dansk Byggeri.

De er ellers rygraden i dansk erhvervsliv. Ni ud af ti virksomheder har under ti ansatte. De er rugekasser for nytænkning og idéudvikling, knokler i døgndrift og skaber arbejdspladser over hele landet, men de risikerer at blive kvalt i bureaukrati. Når få skal klare det hele, stjæler unødige regler og indberetninger uforholdsmæssigt mange kræfter, der burde koncentreres om at få gang i forretningen.

Faktisk kan det øgede antal love og regler siden 1989 have reduceret væksten med op til 2,5 procent om året, viser en beregning fra tænketanken Cepos. Størrelsesforholdene kan diskuteres, men det koster på produktiviteten, når virksomhederne skal tilpasse sig de mange regelsæt, politikere og offentlige forvaltninger i fællesskab har bygget op.

Så der er udfordringer nok at tage fat på i forhold til de mindste virksomheder. Tæt på hver tredje virksomhed må dreje nøglen om inden for det første år, og knap hver anden er lukket igen efter fem. Lønmodtagerkulturen trives, og de færreste danskere har mod på at starte egen virksomhed. Et kursskifte er derfor tiltrængt.

Politiker og iværksætter

Det gælder også i Folketinget og regeringen, hvor kun få politikere og ministre selv har prøvet at være selvstændige erhvervsdrivende. Heldigvis har regeringen fået et tiltrængt selvstændighedsinput med udnævnelserne af uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der begge på egen krop kender udfordringerne ved at være iværksætter og virksomhedsejer. Endnu en landvinding var etableringen af regeringens Iværksætterpanel som inspirationskilde, selv om hovedvægten stadig var på vækstvirksomheder.

Næppe havde formanden, Tommy Ahlers, lanceret et omfattende idékatalog til at få sat blus under iværksætteriet, før statsminister Lars Løkke Rasmussen håndplukkede den foretagsomme serieiværksætter og investor som ny minister, da Søren Pind tabte gejsten og forlod politik. Og da Brian Mikkelsen trak sig fra direktørposten i Dansk Erhverv, fik partifællen Rasmus Jarlov som ny erhvervsminister lejlighed til at gøre op med det regeltyranni, han som ophavsmand til turistbusselskabet Hamlet selv har prøvet kræfter med.

Målsætningen er klar: Dagligdagen for virksomheder med færre end ti ansatte skal lettes, og virksomhedernes trængsler ikke mindst i den ofte vanskelige opstarts- og etableringsfase skal mindskes. Selv fremhæver Rasmus Jarlov, at det at starte egen virksomhed og se den vokse er en af de største glæder, han har haft i sit liv. Hans hjerte banker for de mindste virksomheder.


Direktør for det hele

For hovedparten af de selvstændige erhvervsdrivende er det en livsstil, der har beriget deres tilværelse med større glæde, end de fandt i hverdagen som lønmodtager. At være herre i eget hus øger livskvaliteten til trods for de mange daglige udfordringer, virksomhedsejere udsættes for i form af økonomisk risiko, bureaukratisk bøvl og indberetninger til offentlige myndigheder.

Samlet findes omtrent 286.000 mikrovirksomheder i Danmark med det typiske fællestræk, at indehaveren er 'direktøren for det hele', deltager i den daglige drift, bidrager til indtjeningen på flere forskellige parametre og blandt andet ofte må stå for meget forskellige administrative opgaver uden nødvendigvis at have specialiserede administrative kompetencer. Det forstærker behovet for regler, som er gennemskuelige og tilgængelige for den enkelte.

Allerede i år 2020 skal byrderne for erhvervslivet været lettet for fire milliarder kroner, har regeringen tidligere bebudet.

Her har Rasmus Jarlov lovet en særlig indsats i forhold til de mindste virksomheder i forbindelse med forberedelserne til udspillet 'Bedre erhvervsregulering', som regeringen har annonceret først i det nye år. Til formålet er nedsat et særligt ministerudvalg med deltagelse af flere ministerier. Også i Virksomhedsforum for enklere regler, der blev nedsat som rådgivende organ for regeringen i 2012, er arbejdet med byrdelettelser for mikrovirksomheder prioriteret højt i 2019.

Et godt erhvervsklima og et fleksibelt arbejdsmarked fordrer, at virksomhederne og deres ejere ønsker at påtage sig at ansætte medarbejdere. Eller måske rettere har mod på det. Faktisk er netop de administrative opgaver ved at have medarbejdere det mest ressourcekrævende ved at ansætte. Derfor er der en stærk samfundsmæssig interesse i, at den administrative byrde ved at have medarbejdere er overkommelig.

Også når det gælder skattereglerne er der brug for forenkling. Kun fire ud af ti selvstændige kan gennemskue juraen på deres området, viser en undersøgelse blandt Fagforeningen Ases medlemsvirksomheder.

Skattelovgivningen trænger i den grad til at blive gennemskuelig for den enkelte, og vi skal væk fra de små initiativers politik. Systemet bør nytænkes og indrettes sådan, at selvstændige erhvervsdrivende kan forstå og gennemskue reglerne.

Småvirksomhedernes år

Heldigvis er skatteminister Karsten Lauritzen (V) lydhør.

Tidligere varslede han revisionspligten skærpet for at undgå for lave og fejlagtige skatteindbetalinger fra de små og mellemstore virksomheder. Men hovedparten af de helt små virksomheders skattefejl skyldes vanskeligheder med at forstå lovgivningen - ikke et ønske om at overtræde den. Så forenklet lovgivning kombineret med øget kontrol og pligter til de få virksomheder, der bevidst omgår skattereglerne, er vejen frem, lyder vurderingen nu.

Også World Economic Forum (WEF) har fået øje på det komplicerede danske skattesystem. De indviklede skatteregler er en af hovedudfordringerne for de danske virksomheder i forhold til at drive forretning, lød konklusionen i WEF-analyse af konkurrencekraften verden over.

Virksomhedsforum for enklere regler med repræsentanter fra erhvervslivet har siden 2012 vejledt regeringen om bøvl og regler, der gør livet besværligt for virksomhederne. De seneste års kamp mod byrder på virksomhederne kan summeres op til en lettelse på i alt 1,3 milliarder. Men mere kan og skal gøres.

Der er behov for en systematisk kortlægning af byrderne, så vi kan se, hvor de er, og hvordan de skal demonteres.

Virksomhederne skal i centrum. De seneste år har digitaliseringen vist, at komplicerede regler er svære at sætte strøm til. Kodeordet er brugervenlighed. Et vigtigt signal fra Virksomhedsforum for enklere regler har heldigvis været, at såvel lovgivning som offentlige digitaliseringsløsninger skal fokusere på brugernes behov før systemets. Heldigvis har regeringen lyttet, så al erhvervslovgivning og selvbetjeningsmodeller nu gennemgås og vurderes af brugerne, inden de iværksættes.

Efter flere års politisk glemsel synes de mindste virksomheder så småt på vej ind i varmen. Forhåbentlig bliver 2019 deres år. De selvstændige er drivkraften i dansk erhvervsliv. Jo bedre det går dem, jo bedre går det Danmark.

Se kronikken her: